Killinger

Når en lille killing vokser op blandt sin mor og søskende, gennemgår den to primære socialiseringsfaser.

Mellem 2-7 ugers alderen lærer killingen nogle basale sociale færdigheder i forhold til at interagere med sine omgivelser, såsom hvad den korrekte respons er, når en anden kat hvæser, lægger ørerne ned eller slår med halen, og det er også i denne periode, killinger er mest åbne for at blive trygge ved mennesker og andre dyr. Desuden lærer killingen at spise selv, soignere sig selv, gå på bakken og markere sig ved hjælp af duft og kradsemærker, og når den er 8 uger gammel, er den grundlæggende socialisering overstået.

I 8 – 12 ugers alderen udbygges disse sociale færdigheder betragteligt. Killingen lærer i højere grad at begå sig socialt, og at dens handlinger har konsekvenser. Hvis den bider en anden killing, bliver den selv bidt, og gennem leg med sine søskende og under vejledning af moren lærer den efterhånden at tale ”rigtigt kattesprog”. Derfor fungerer katte, der er taget fra mor og søskende før 12 ugers alderen, ofte dårligt socialt – også i relation til mennesker. I stedet for at gå, når katten er træt af selskab, bider eller river den. Den har nemlig aldrig lært at hæmme sit bid eller trække sig og har svært ved at læse sociale signaler og navigere i forhold til dem. I mange tilfælde ender det desværre med en aflivning, fordi katten er ”uberegnelig”.

Heldigvis har vi i dag en lovgivning (bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger), der forbyder privat formidling af killinger under 12 uger. Bekendtgørelsen blev til efter langvarig dialog mellem dyreværnsforeninger og lovgivere for at beskytte killinger mod at udvikle svære adfærdsmæssige forstyrrelser, og vi håber, at I er opmærksomme og kontakter myndighederne, hvis I bliver bekendte med, at private formidler killinger på under 12 uger.

Socialiseringen fortsætter hos dig
En killing er altså klar til at forlade sin familie, når den er 12 uger gammel. Men hvis en 12 ugers killing, som har haft en normal opvækst, efter hjemkomsten hos sin nye familie aldrig ser andet end hjemmets fire vægge og måske kun er vant til at forholde sig til en enkelt person, kan det blive uhyre vanskeligt at tage den til dyrlægen, få den passet – eller finde den et nyt hjem.

Sådanne katte bliver generelt hurtigt stressede og angste, kan være noget nær umulige at håndtere fordi de går i panik, og de har for vane at lukke sig fuldkommen ind i sig selv, når det første chok har lagt sig. Dette skyldes, at katten aldrig har lært at forholde sig til, at omgivelserne skifter, så den mindste ændring kan virke rædselsvækkende. For at forhindre at ens killing får store vanskeligheder ved at kapere forandringer senere i livet, kan vi kun opfordre til, at man er opmærksom på, at den skal eksponeres for nogle forskellige hverdagssituationer, når den har vænnet sig til at bo hos en.

Her er nogle eksempler på, hvad man kan lave med sin killing, så den lærer at navigere i “den store verden”:

I hjemmet:

  • Gør rent og lad killingen være med. Kæl og tal beroligende mens du støvsuger, og hold støvsugeren stille mens den er tændt, så killingen kan snuse og finde ud af, at den ikke er farlig.
  • Inviter både voksne og børn så killingen finder ud af, at mennesker i alle størrelser er gode nok.
  • Kender du nogen med en hund, som er vant til katte, er det en god idé at lade hunden og killingen lære hinanden at kende. Det samme gælder katte, som er glade for andre katte.

 
Udenfor hjemmet:

  • Sæt killingen i transportkasse og kør en lille tur med bil, bus eller tog, så den vænner sig til at blive transporteret.
  • Tag killingen med på besøg hos venner og familie.
  • Lær killingen at gå i sele så den lærer verden uden for at kende.
  • Væn killingen til at blive håndteret af dyrlægen til vaccination og sundhedstjek.

 
Det er selvfølgelig ikke altid muligt at sørge for så omfattende socialisering af en killing som beskrevet ovenfor. Alle punkterne behøver heller ikke at blive opfyldt for at få en velsocialiseret kat. Men kan man ikke tilbyde en killing variation i hverdagen, anbefaler vi, at man anskaffer sig en voksen kat, som er færdigsocialiseret.