Dyreværnskorps

Politikredse
Politikredse i Danmark.

I dag behandles dyreværnssager desværre forskelligt af politiet afhængig af ressourcer og landsdel. Retssystemet arbejder tungt, besværligt og alt for langsomt i sager, hvor det er indlysende, at dyrene burde have været hjulpet eller fjernet for længst. Konsekvensen er, at dyrene ikke får den hjælp, de bør have.

Derfor har en arbejdsgruppe på tværs af de danske dyreværnsforeninger i tre år arbejdet på at beskrive, hvordan et landsdækkende og professionelt dyreværnskorps kan etableres og drives i Danmark.

Hvad er et dyreværnskorps?
Et dyreværnskorps er en enhed at specialuddannede folk, der har til opgave hurtigt og effektivt at komme nødstedte, vanrøgtede og mishandlede dyr til hjælp. Desuden skal korpset arbejde præventivt ved at yde den rette rådgivning med efterfølgende kontrolbesøg, før en situation eskalerer, og dyrene lider nød.

Borgerne skal kunne ringe til ét centralt telefonnummer, som tager imod alle henvendelser om dyr fra hele landet, og som herefter kontakter en uddannet konsulent, der arbejder i det aktuelle område. Politiet kan ligeledes viderestille henvendelser til dyreværnskorpset. Kun sager, der ikke kan løses med rådgivning og kontrolbesøg, skal overgå til politiet.

Arbejdsgruppen estimerer, at mindst 80% af alle henvendelser om dyr i nød kan klares indenfor dyreværnskorpsets beføjelser.

Inden sommerferien har arbejdsgruppen fremlagt sit forslag for dyrevelfærdsordførerne fra næsten samtlige partier på Christiansborg, og oplægget fik meget ros. Alle var enige om, at sagen er vigtig og skal prioriteres. Derfor er arbejdsgruppens næste skridt at søge foretræde for retsudvalget og justitsministeren.

Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen for oprettelsen af et dyreværnskorps i Danmark består af

  • Jørgen S. Petersen (Inges Kattehjem)
  • Anne Trane (Dansk Dyreværn Aarhus)
  • Birgith Sloth (DOSO)
  • Janne Junker (Nyt Hesteliv)