Den voksne kat

Kattens voksne periode er lang og går fra ca. 3 til 10 års alderen. Katte fra 3 til 6 år, anses for at være i deres bedste alder, mens de fra 7 til 10 anses for at være modne. Katte på 11 år og opefter betegnes som at være seniorer.

Søvnmønster hos den voksne kat

Katte har kun 2 søvnstadier, i modsætning til mennesker, som har 5. Disse er klassificeret som REM og ikke-REM søvnstadier. Når en kat drømmer, sker det fortrinsvis REM-stadiet, det er også her at den drømmer. En voksen kat sover meget og man kan forvente minimum 16 timer i døgnet. Snorken kan forekomme hos nogle og endda små pive-lyde, som generelt ikke bør vække bekymring. Erfaringer har vist, at voksne katte kan tilpasse deres søvnmønstre i forhold til deres ejere. Man oplever at de går til ro og står op igen, samtidig med deres ejere. Vilde katte jager fortrinsvis om natten og hos nogle tam-katte, kan det smitte af på deres aktivitetsniveau.

Aktivitet

Aktiviteten er normalt højest om morgenen og om aftenen. En voksen kat har generelt lagt deres killinge-mentalitet bag sig, så de begynder at følge deres naturlige instinkt. En voksen kat bør aktiveres i dens vågne perioder. Lad katten arbejde for god-bidder og giv den rige muligheder for at klatre og lave gemmesteder. En aktiv kat er også en sund kat, specielt hvis den ikke kommer udenfor.

Fodring

En voksen kat bør fodres i forhold til dens aktivitet og alder. Det er ikke unormalt at en voksen kat har vægt problemer, de er mindre aktive end da de var yngre, men kan stadig godt spise igennem måltiderne. At holde dem aktive hjælper, men hvis vægten stiger skal man tænke på en diæt. Tal med en dyrlæge eller få information hos Inges Kattehjem, hvis du har spørgsmål eller bekymring om overvægt.

Kattens lyde

Voksne katte miaver af flere forskellige årsager. Eks. hvis de er sultne, når de er utilfredse eller vil have opmærksomhed, når de vil ind eller ud af døre/vinduer og når de er stressede. Overdreven miaven kan indikere kedsomhed, ensomhed eller i værre tilfælde helbredsproblemer.

Besøg dyrlægen

Ligesom hos mennesker, bør en voksen kat også tilses jævnligt af en læge. Et dyrlæge besøg kan indeholde vaccination, generel helbreds undersøgelse, tandpleje mv. Her kan du også få svar på en masse spørgsmål omkring pleje af pels og kløer, foder, parasitter og adfærd.

Er du i tvivl omkring pleje, adfærd, sundhed mv. findes der mere information her på siderne.