Uldsutteri

mariaharbo@gmail.com

Måske har du haft en kat, som gav sig til at sutte på dit tøj, når du sad med den. Killinger er født med et behov for at sutte, da det er sådan, de dier hos deres mor. Killingen begynder at spise selv, når den er ca. 4 – 5 uger gammel, og de fleste kattemødre lader ikke killinger over 8-10 uger die. Bliver killingen moderløs, før den er 12 uger og færdigsocialiseret, er det muligt, at den ikke har fået tilfredsstillet sit suttebehov. I stedet overfører den behovet for at die til en finger, sin hale, et stykke tøj; mulighederne er mange.

At katten føler behov for at sutte er ikke i sig selv et problem, men vanen kan blive problematisk, hvis katten kaster sin kærlighed på stof eller andet materiale, som den sluger, mens den sutter.

Hvis katten ynder at sutte på eksempelvis en uldsweater, vil ulden samle sig i maven, hvilket kan medføre forstoppelse, mavesmerter og alvorligere komplikationer. I dette tilfælde må man undlade at lade kattens foretrukne materiale ligge fremme og i stedet købe et tøjdyr med glat overflade, den kan benytte i stedet. I ganske sjældne tilfælde udvikler enkelte katte et tvangspræget forhold til at sutte, hvor katten f.eks. sutter så voldsomt på sin hale, at pels og hud tager skade. I så fald må man opsøge en dyrlæge, som kan foreslå den rette behandling til ens kat.

Årsager til tvangshandlinger

Der hersker ingen tvivl om, at årsagen til disse tvangshandlinger – uskadelige så vel som destruktive – typisk skal findes i en for tidlig separation fra mor og søskende, da katten var killing.

Hvis en killing tages fra sin moder, før den er 12 uger, har den ikke nået at overstå sin socialiseringsperiode, hvorfor den ikke har lært nogle grundlæggende sociale færdigheder. Alle killinger, der er taget for tidligt fra deres mor og søskende, udvikler en eller anden form for adfærdsforstyrrelse senere i livet.

Adfærd

For nogle kattes vedkommende er denne adfærdsforstyrrelse næsten umærkbar for os mennesker, og lægger vi overhovedet mærke til den, kan vi sagtens leve med den. Måske er katten ekstremt knyttet til kun en person, eller også bliver den let ængstelig, når der kommer gæster.

Desværre forholder det sig oftest anderledes: Katten er urenlig, aggressiv, angst, uberegnelig, destruktiv, fjern eller på anden vis i besiddelse af en adfærd, der gør den stort set umulig at dele sin tilværelse med. En sådan kat har ikke mange chancer for at få et godt liv – og dette blot fordi, nogen valgte at fjerne den fra sin familie for tidligt.

Soignering

Vi anbefaler, at du får din kat vaccineret én gang om året. I den forbindelse giver dyrlægen katten en grundig helbredsundersøgelse. Der bliver lyttet på hjertet og lungerne samt mærket efter i bugen for at tjekke, at alt er, som det skal være. Dette er forebyggende, da eventuelle sygdomme vil blive opdaget i tide. Derudover bliver ører, øjne og tænder renset. Samtidig får du en snak med dyrlægen om kattens adfærd og trivsel. Det er vigtigt, at du holder øje med, at der ikke er problemer med din kats pels, tænder, øjne, snude, mm. Hvis din kat opfører sig unormalt, kan det være et sygdomstegn. Hvis du er i tvivl, om din kat er syg, skal du kontakte dyrlægen.

Pelsen

Pelsen afspejler kattens helbred En kraftig, blød og skinnende pels afspejler et godt helbred hos katten. En forværring af pelsens tilstand er et tegn på sygdom, mistrivsel eller dårlig kost. Vi anbefaler tørfoder købt hos dyrlægen eller dyrehandleren. Kontakt dyrlægen i tilfælde af sygdom og Kattehjemmet i tilfælde af mistrivsel.

Børst din kat! Især langhårskatte skal børstes regelmæssigt. På den måde undgår du hårknuder, som er meget generende for katten og kun kan fjernes ved klipning. Katte rengører sig selv meget grundigt, og derved kan de indtage store hårmængder, der danner hårboller i maven. Disse hårboller kan hæmme tarmpassagen og resultere i opkast. Særligt foder købt hos dyrlægen kan hjælpe katten med at slippe af med disse hårboller gennem forbedret tarmpassage. Derfor kan det også være en god idé at børste katte med kort hår – især når de fælder, så mængden af løse hår mindskes. Kattegræs hjælper katten til at kaste hårbollen op, og kattemalt hjælper til at få hårbollen til at passere ud med afføringen.

Kløer

Kattens kløer skal kun klippes, hvis det er strengt nødvendigt. Katte har behov for at hvæsse kløer. Derfor er det vigtigt, at der er adgang til et kradsetræ, træstamme med bark eller en kokosmåtte. Derved undgår du, at katten bruger dine møbler, tapet eller lignende. En udekat slider sine kløer naturligt og bruger kløerne til overlevelse (som forsvar mod andre dyr og til at gribe fat, hvis de falder ned fra noget) og bør derfor ikke klippes. En indekat har ikke samme muligheder for at slide kløerne. Men klip kun kløerne på indekatten, hvis det skaber problemer såsom, at den hænger fast i tæpper eller lignende. Der skal bruges en speciel klosaks (fås hos dyrlægen). Pas på ikke at ramme blodåren. Det er kun lige spidsen, der klippes af.

Tænder

Det er meget vigtigt at få fjernet tandsten hos katten i forbindelse med den årlige vaccination. Det kan være nødvendigt at gøre det under fuld narkose, hvis det er slemt og ikke er blevet gjort længe. Tandsten kan med tiden føre til betændelse i tandkødet, give dårlig ånde og endda medføre tab af tænder. Tørfoder fra dyrlægen eller dyrehandleren forebygger tandsten. Et sundt tandsæt har stor betydning for kattens generelle helbred.

Øjnene

De tårer, der holder øjnene fugtige, ledes bort via tårekanalen. Denne bortledning af tårer er vanskeligere for racer med fladt ansigt, f.eks. perseren, hvor tårerne ofte løber ned ad siden af næsen og danner en mørk aflejring. Denne aflejring kan fjernes med en tot vat eller vatpinde. Hvis din kat har kraftigt tåreflåd, sammenklistrede øjne eller har problemer med at holde øjnene åbne, skal du kontakte dyrlægen.

Ørerne

Ørerne skal være rene. Du kan rense dem med tørt vat. Brug ikke vatpinde eller andre genstande i øregangene, da der er risiko for, at disse skubber aflejringer ind mod trommehinden. Den mest udbredte ørelidelse hos katte er øremider. Det er små parasitter, der lever dybt nede i øregangen. Normalt er de ikke til at se, men deres ekskrementer ligner kaffegrums og ses tydeligt i øret. Katte smitter hinanden ved tæt kontakt. Så hvis din kat har store mængder sekret eller pus i ørerne, eller hvis den kradser sig voldsomt, skal du lade dyrlægen undersøge ørerne.

Snuden

Lugtesansen hos katten er cirka fire gange bedre end menneskets og meget vigtig for katten. Den har bl.a. stor betydning for den sociale adfærd. I kattens verden er duftmarkering og -orientering næsten vigtigere end synet. Derfor bliver en voksen kat bange og utryg, hvis den kan lugte en killing i nærheden. Det er ikke størrelsen, det kommer an på – men den fremmede lugt! Kattens snude er tør og føles ikke varm. Hvis der kommer flåd fra snuden, eller katten nyser, er det tegn på forkølelse. Hvis katten ændrer adfærd (er mere sløv end normalt og ikke spiser), kontaktes dyrlægen.

Destruktivitet

Destruktivitet

Der findes mange forskellige grunde til, at katte kan få adfærdsproblemer. Mange af problemerne kan undgås ved forebyggelse og forståelse af kattens natur. Nedenunder giver vi nogen eksempler på adfærdsproblemer og løsninger på disse

Katten kradser uhensigtsmæssige steder

Anskaf kradsetræet før kattens ankomst. Gør det eventuelt ekstra tillokkende ved at komme et par baldriandråber på. Alle katte har behov for afmærke deres territorium ved at afsætte kradsemærker synlige steder. Desuden afsætter de samtidig deres duft vha. duftkirtler under poterne. Det vil sige, at der både er et visuelt og et duftsmæssigt aspekt ved denne markeringsadfærd, og det visuelle skal du tage højde for, når du vælger kradsetræets placering i hjemmet. Derfor er det vigtigt, at kradsetræet ikke gemmes væk i en krog men står frit fremme, hvor det er synligt. Ydermere skal det være højt, så katten som minimum kan strække sig i sin fulde længde uden at nå toppen.

Få katten til at benytte kradsetræet ved at lege med noget legetøj op ad det. Hvis katten allerede kradser i møblerne, kan du anspore den til at bruge kradsetræet ved at flytte det i nærheden af kradsestedet. Beskyt møblet ved at bruge dobbeltklæbende tape, plastic eller simpelthen flytte det. Dette er kun for en periode, indtil katten igen har lært at bruge træet. Når det er tilfældet, flytter du meter for meter kradsetræet tilbage på plads. Du bør altid huske, at det er en del af kattens natur at kradse, og det er din opgave at indrette hjemmet, så det bliver indbydende for katten at kradse de rigtige steder.

Katten går i potteplanterne

Dette problem støder man oftest på hos katte, der kun lever indendørs. Det kan være, den vælter potteplanterne, bider i dem eller graver i jorden. Husk at dit hjem bør indrettes, så katten også kan leve der. Katte, der lever inde, har behov for at kunne bevæge sig på hylder, vindueskarme og reoler. Tænk derfor på om katten har mulighed for dette, eller om der er nips og planter overalt.

Det er vigtigt at dække kattens behov. Mange katte går i planter; enten fordi de mangler græs eller pga. kedsomhed. Derfor bør den også have mulighed for at kunne spise kattegræs. Har du problemer med, at katten graver i planterne, kan du komme sten på jorden. Hvis katten bider i planterne, og du har sørget for kattegræs, kan du enten sætte planten et sted hen, hvor katten ikke lige har adgang til den, eller du kan fugte bladene med fx citronsaft. Killinger skal opdrages til at lade planter være. Du er derfor nødt til at bruge f.eks. en vandpistol eller fjerne den fra planten 120 gange og sige ”NEJ”.

Hvis katten tigger

Giv kun katten mad når katten ikke tigger (sover eller er beskæftiget). Ellers belønner du den uønskede adfærd. En kat, der keder sig, vil være tilbøjelig til at spise mere og bevæge sig for lidt, så det er vigtigt at holde den beskæftiget med forskellige aktiviteter.

Du kan f.eks. vælge at fodre med en foderbold, så katten får både fysisk og mental udfordring ved fodringstid. Dette stimulerer dens instinktive jagtdrive. Husk ikke samtidig at fodre i den sædvanlige skål og vej maden af, så katten ikke bliver overvægtig.

Katten bider i ledninger

Bider din kat/killing i ledninger, kan du løse problemet ved at gnide ledningerne med rå løg eller smøre dem med citronsaft. Du kan også bruge kabelbakker, så katten ikke kan komme til ledningerne.

Katten soignerer sig overdrevent

Hvis katten vasker sig overdrevent, kan det have ubehagelige konsekvenser, dvs. hårløse områder eller betændte sår. Denne handling kan opstå pga. angst, utryghed, stress eller depression over, at katten f.eks. har mistet sin artsfælle (legekammerat).

Hvis katten har udført denne handling i lang tid, kan det udvikle sig til en tvangshandling, som kun kan afhjælpes af en dyrlæge med speciale i adfærdsproblemer. Du skal selvfølgelig sikre dig, at katten ikke har lopper eller nogen form for allergi. Ændrer din kat pludseligt adfærd, bør du altid kontakte dyrlægen eller Kattehjemmet.

Angst

Angst

Mange katte kan have problemer med at tackle forandringer i deres tilværelse. Måske er der kommet et barn eller et andet dyr i hjemmet, måske har katten oplevet noget voldsomt, eller du er flyttet et fremmed sted hen. Du kan forebygge meget ved at sørge for, at der bliver taget hensyn til katten. Her er nogle eksempler på situationer, der kan gøre katte angste.

Angst pga. flytning

Holde katten i et tomt, aflåst rum – med bakke, mad og soveplads, mens der bliver rumsteret rundt. Dette sikrer også, at katten ikke flygter i panik. Det nye sted sætter du atter katten i et tomt rum med bakke, mad og soveplads. Når der er kommet ro over tingene, det værste er blevet flyttet rundt, og katten virker tryg, kan katten introduceres for hjemmet – et rum ad gangen.

Har du overtaget en kat, der har været i et hjem før, er det vigtigt at introducere den langsomt for alle de nye omgivelser. Se mere under Har du lige fået kat.

Angst for det nye dyr i hjemmet

Har du anskaffet dig en kat eller killing til din kat, kan det resultere i angst. Det skyldes, at katten pludselig skal dele sit territorium med en artsfælle, den ikke kender. Det er derfor meget vigtigt, at du vælger en kat, der passer sammen med den kat, du har i forvejen mht. alder og sind. Læs mere om at sammenføre to katte under Katte og andre dyr. Det er en god idé at anskaffe den nye kat fra et internat, hvor man kan aflevere katten tilbage, hvis det ikke fungerer.

Din kat kan også blive angst for andre dyr – f.eks. en voksen hund eller en hvalp. Læs mere under Katte og andre dyr.

Angst for håndtering

Nogle katte bliver angste, når man fikserer dem. De får med andre ord en angstreaktion, hvis man holder dem fast, hvilket kan umuliggøre f.eks. at behandle med piller. Du kan vænne din kat til at blive håndteret ved at lægge et håndklæde omkring den og holde roligt om den. Når den begynder at slappe mere af, kan du vænne den til at blive rørt på poterne, ørerne, etc.

Angst for børn

En ny baby i hjemmet er en stor mundfuld for de fleste katte. Høje lyde, et højt tempo og ting, der pludselig ryger på gulvet, kan gøre selv den mest robuste kat usikker. Start med at tage f.eks. et tæppe med hjem fra hospitalet, så katten kan vænne sig til babyens lugt. Efter barnet er kommet hjem, lader du katten snuse til babyen, mens du snakker beroligende til katten. Lad katten være med, mens du ammer barnet. Hvis katten vil ligge i vuggen, skyldes det ikke, at den har intentioner om at tage kvælertag på babyen. Den kan bare godt lide varmen og lugten. Kan du ikke lide dette, kan du købe et net til at lægge over vuggen.

Du bør altid lære dine børn at respektere dyr. Katten skal have fred, når den spiser, sover og går på bakken. Aftal et sted hvor katten har ”helle”, dvs. kan være i fred. Mange anskaffer sig en kat, mens børnene er små, og det kan godt resultere i nogle ubehagelige oplevelser for katten. Derfor er det alfa og omega for kattens velbefindende, at den kan trække sig, når dens grænse er nået.

Har du en kat, der kun kommer frem, når dine små børn er lagt i seng, er der ikke meget at gøre ved det. Du kan selvfølgelig prøve med Feliway, men katten forbinder nok ubehaget med børnene. Mange har katte, som er trygge, rolige og kælne, så længe børnene ikke er der. Det vil muligvis ændre sig, når børnene er blevet ældre.

Angst for fyrværkeri

Nytårsaften kan være kilde til angst hos mange katte. Har du en kat, som er meget bange for fyrværkeri, bør du nok overveje at blive hjemme. Det kan også virke beroligende for katten at have et sted, hvor den kan gemme  sig. F.eks. kan du lade døren til klædeskabet være åben, så den kan ligge derinde. Træk gardinerne/persiennerne for og lad radioen eller fjernsynet være tændt. Suppler eventuelt med Zylkene som er et naturprodukt, der har en beroligende virkning på mange katte.

Angst for transport

Den bedste forebyggelse mod angst for transport er at vænne katten til at komme i transportkasse og blive taget med på køre- og gåture så tidligt i livet som muligt. Hvis katten er bange, bør du altid lægge et tæppe over transportkassen og sørge for, at den har fastet, så den ikke kaster op.

Tag hensyn – skab tillid!

Nogle katte er angste af natur. Dette kan skyldes, at de er taget for tidligt fra deres mor og søskende og/eller ikke har været nok i hænder, da de var små killinger. Sådanne katte er ikke ordentligt socialiserede og vil have forskellige adfærdsproblemer, f.eks. angst. Katten kan også blive angst efter en traumatisk hændelse, f.eks. at sidde fanget i en mørk skakt i tre døgn.

Det er vigtigt, at den angste kat ikke har mulighed for at gemme sig. Nogle gange kan det være nødvendigt at holde den på et begrænset område et stykke tid for ikke at stresse den. Luk af for sprækker hvor katten kan krybe i skjul. Hvis den kan gemme sig, vil verden omkring den blive ved med at virke farlig.  Til gengæld skal det respekteres, når katten vil være i fred. Lad den komme til dig. Du bør sørge for, at den angste kat kan komme op i højden. Det giver selvtillid. Sæt f.eks. nogle hylder op, den kan kravle op på.

Det anbefales ikke at give katte beroligende piller, da det ofte har den modsatte effekt. Katten kan ikke forstå, hvad der sker med dens krop og bliver derfor stresset. Derimod kan du give din kat baldrianrod eller -dråber, Feliway, AnxiCalm og Zylkene. Læs mere om disse produkter på producenternes hjemmesider.

Aggressivitet

Aggressivitet

Katte kan udvise aggressiv adfærd af forskellige årsager. Her er en liste over de mest almindelige:

Sygdom
En kat, der har smerter, vil nogle gange være tilbøjelig til at udvise aggressiv adfærd over for både mennesker og andre dyr – selv nogen den normalt er helt tryg ved. Lad katten undersøge hos dyrlægen.

Voldsom leg
Nogle katte udviser aggressiv adfærd, når man leger med dem – typisk pga. overstimulering. Afbryd legen hvis katten overskrider dine grænser.

Forsvar
En kat, der føler sig truet, vil oftest forsøge at flygte fra truslen. Er den imidlertid trængt op i en krog, vil den forsvare sig med tænder og kløer.

Forskudt aggression
Hvis katten ikke kan angribe den, der har udløst aggressionen, angriber den i stedet en anden. F.eks. kan katten bide ejeren, når dyrlægen vaccinerer den.

Angst
En pludselig forskrækkelse kan udløse aggressiv affærd.

Kæleaggression
Katten bliver overstimuleret af kærtegn og bider eller river. Lær at læse kattens signaler og fjern hænderne, før den siger fra.

Umotiveret aggression
En kat, der umotiveret går til angreb, vil ofte være dårligt socialiseret – typisk fordi den er taget for tidligt fra sin mor og søskende. Dog ses denne adfærd nogle gange hos understimulerede katte.

Du kan undgå aggressivitetsproblemer ved at opdrage din killing

Du må aldrig lege med killingen med dine hænder og fødder. Så lærer du den, at du skal “fanges”, og det er ikke længere sjovt, når katten er voksen. Når killingen alligevel prøver at fange dine hænder, så henled dens opmærksomhed på et stykke legetøj.

Lær killingen at blive håndteret. Væn forsigtigt killingen til at blive rørt i ørene, øjnene og på resten af kroppen. Dette forhindrer, at den bliver aggressiv, når den skal håndteres af f.eks. dyrlægen, eller hvis du skal give den piller senere hen.

Har du en enlig killing på under 12 uger, er det livsnødvendigt for den, at den får selskab af en killing på samme alder. Killinger leger meget med deres søskende, og derigennem lærer de at styre deres aggressive leg. Hvis en killing river eller bider en anden killing hårdt, vil den bide igen eller afbryde legen. Hermed lærer killingen, at den bliver straffet, hvis den er for voldsom. Denne viden kan mennesker ikke lære killinger, og derfor ser man ofte aggressiv adfærd hos katte, der er taget for tidligt fra. Husk at det er strafbart for private at købe, sælge, overtage eller overdrage en eller flere killinger på under 12 uger.

Lær at læse kattens signaler

Er katten træt af kærtegn, vil den typisk holde op med at spinde, begynde at slå let med halen, sitre i pelsen og vende ørerne en anelse bagud. Disse signaler kan være svære at spotte så hold godt øje og respekter kattens måde at sige fra på.

Benyt godbidder som belønning når du vil vænne katten til at blive rørt. Prøv at starte i det små med at ae katten og rør eventuelt ved porterne. Giv en godbid med det samme. Prøv lidt mere næste gang og bliv ved, indtil du næsten kan gøre alt ved den. Bliver katten sur, stopper du og fjerner godbidderne. Mange katte kan ikke lide at blive rørt på maven eller bagpartiet. Undgå derfor disse steder. Børn skal lære at respektere katten, så man undgår ubehagelige situationer. Kontakt eventuelt dyrlægen eller Kattehjemmet for yderligere råd og vejledning.

Sundhed og sygdom

Det er vigtigt at holde sin kat sund og rask. I menuen til venstre har vi samlet vores bedste artikler om katte sygdomme,  behov og pleje.

Tjek også vores symptom og sygdom oversigt. Ud fra din kats symptomer kan du læse, hvad din kat eventuelt fejler. Vi anbefaler dog altid, at du kontakter dyrlægen for at få bekræftet diagnosen og påbegynde en behandling.