Sådan bliver din kat chippet

Chipning af katte foregår med en kanyle og kræver ikke bedøvelse. Katten kan selvfølgelig godt mærke det, men kanylen er skarp og glider let ind.

Den microchip, man giver til dyr, er ikke ret stor. Den måler 8 mm x 2 mm. Den består af en glaskappe, der indeholder en metalspole og en computerchip. Spolen virker som antenne til at modtage og sende den information, der ligger på chippen. Man bruger den samme type chip til både katte, hunde, heste, fritter etc.

Dyrlæge Søren Pejstrup

Se mere på www.spoergdyrlaegen.dk

Se priser på chipning af din kat her.

Dyrehospitalet i Vordingborg – Flåter

Dyrehospitalet i Vordingborg – Flåter

Katte kommer ikke nær så ofte til dyrlægen som hunde – men på Evidensia Dyrehospital i Vordingborg er de fleste patienter katte.  Dyrlæge og daglig leder, Lene Thaulow, fortæller her om de mest almindelige lidelser hos katte. Lopper og flåter er nogle af de store syndere.

Al Pacino smyger sig om hjørnet i døråbningen, stopper op et øjeblik og går så målrettet mod madskålen. Egentlig var han én af de vildkatte, der holdt til i Vordingborgs industriområde, hvor Evidensia Dyrehospital flyttede til for nogle år siden. Men i dag bor han inde og er én af klinikkens faste beboere. Han er kontaktsøgende og kælen – bare man ikke prøver at ae ham på maven. Der sætter han grænsen.

Dyrlægerne startede med at indfange vildkattene i fælder, da de flyttede hertil. Kattene blev neutraliserede, loppebehandlede og sat ud igen. Da en af de vilde katte havde killinger, blev der naturligvis sat killingefoder ud dagligt. En af de voksne katte, som også nød godt af det, var Al Pacino.

“Han var helt vild, vi kunne slet ikke komme i kontakt med ham, så efter at han var blevet neutraliseret og loppebehandlet, slap vi ham ud igen. Men den dag, killingerne var vokset op og ikke blev fodret længere, blev han pludselig tam,” fortæller Lene Thaulow med et smil. Hun er dyrlæge og daglig leder af Evidensia Vordingborg Dyrehospital.

Da der ikke længere var killingefoder udenfor, kiggede den store kastrerede hankat ind ad terrassedøren. Der stod mad- og vandskåle. Og så flyttede han ind. Han havde en god appetit, og det endte med, at han måtte på slankekur. I dag vejer han 8,8 kg efter at have tabt ca. ét kg.

Det er ikke bare Al Pacino, der har en særlig historie. Det har klinikkens andre katte også, og man er ikke et sekund i tvivl om, at dyrlæge Lene Thaulow og hendes kolleger har en stor kærlighed og interesse for katte. Faktisk er to tredjedele af klinikkens patienter katte.

Katteejere er ikke så flinke til at gå til dyrlægen

De mange katte på klinikken i Vordingborg skyldes ikke, at katteejere generelt går meget til dyrlægen med deres kat. Nok snarere, at klinikken tiltrækker klienter med katte, fordi katteejerne ved, at der både er interesse for og ekspertise i katte her på klinikken.

For generelt går katteejere ikke så meget til dyrlægen, som fx hundeejere gør med hunde. Tværtimod. Videncenter for Dyrevelfærd udgav først på året 2016 en undersøgelse af danskernes måde at holde kat på. Den blev offentliggjort i Dansk Veterinærtidsskrift, og i denne kunne man læse, at omkring halvdelen af Danmarks katte ikke bliver regelmæssigt vaccineret og derved heller ikke får et regelmæssigt sundhedstjek hos dyrlægen. Lene Thaulow har samme oplevelse:

“Generelt er katteejere ikke så gode til at passe på kattene, som fx hundeejerne er til at passe på deres hunde. Jeg tror, det skyldes, at katte får man gratis – hunde køber man, ” siger dyrlægen og skynder sig at supplere med, at det dog går i den rigtige retning.

Så mange katte – men hvad fejler de?

Kattene, der kommer på Vordingborg Dyrehospital, fejler meget forskelligt, men der er gengangere. “Der er nogle ting, som vi ser igen og igen. Det er f.eks. katte med infektioner efter bidsår, så er det nyrelidelser, og så ser vi også mange loppe- og flåtrelaterede lidelser,” fortæller Lene Thaulow.

Infektioner efter bidsår skal renses, og måske skal katten have antibiotika. Nyreproblemerne, som også ses ofte hos katte, er knap så simple at have med at gøre. For det første fortæller Lene Thaulow, at katte er rigtig gode til at skjule, at de er syge, og derfor finder dyrlægen oftest kun nyrelidelserne, hvis de leder efter dem. Og det gør Lene Thaulow og hendes kolleger.

Hun fortæller om et studie, de har lavet på klinikken, hvor alle katte, der ellers bare skulle vaccineres, blev undersøgt. Det viste, at omkring 25 procent af kattene, som så helt raske ud, faktisk havde nyreproblemer. “Det skyldes to ting, for det første er katte som nævnt gode til at skjule sygdomme, og for det andet, fordi nyrelidelsen blev opdaget tidligt i forløbet, ” forklarer dyrlægen.

Lopper og flåter giver kattene hudproblemer

“Så er der de loppe- og flåtrelaterede hudlidelser. Dem er der rigtig mange af, ” siger Lene Thaulow og lægger tryk på ”rigtig”. Hver gang der kommer en kat på klinikken med en hudlidelse, så regner hun med, at den har lopper, indtil andet er bevist. Det gælder både katte, der klør sig hele tiden, eller katte, der har sår.

Men når man taler om lopper, må man også komme ind på flåter. Det er ellers ikke noget, der har været så stor fokus på, når det gælder katte. Men det mener Lene Thaulow, at der skal laves om på:  “Det er dumt ikke at give katte forebyggende behandling mod lopper OG flåter, for flåter er også ofte årsag til hudirritation på katte.”

Derimod mener hun ikke, at katte får flåtoverførte sygdomme på samme måde som mennesker og hunde.

“Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet en kat blive syg af en flåtoverført sygdom, som fx borrelia. Men vi ser ofte, at katte kan få en byld eller infektion dér, hvor flåten har siddet, siger hun.

Men hvis katte ikke bliver decideret syge af flåter, er det så nødvendigt at give katte forebyggende behandling? Til det spørgsmål er Lene Thaulow ikke i tvivl: ” Ja. Både fordi flåter er ulækre, men bestemt også, fordi det generer katten, og de bliver stressede af det. Vi ser ofte, at kattene får reaktioner i huden pga. flåter. Det bliver ofte så slemt, at de mangler hår, og de får røde og irriterede områder, der kan være lige så store som en femkrone.”

Der er endnu en årsag til, at Lene Thaulow synes, man skal beskytte sin kat mod flåter.

“Vi ved faktisk ikke, om borreliose kan forårsage symptomer på katte. Men vi ved fx, at bakterien hos hunde kan være årsag til, at de senere får problemer med nyrerne. Og vi ser jo rigtig mange katte med nyrelidelser. Hvem ved, om det kan være det?” siger dyrlægen og holder en pause.

“Måske. Better safe than sorry, og samtidig slipper katten for irritation over at have en flåt siddende – og for generende hudinfektioner og sår, ” siger hun. Desuden kan man behandle sin kat forebyggende mod lopper og flåter på én gang: – Det er genialt, at man kan behandle sin kat for begge dele på én gang, og det er kan godt betale sig at vælge en behandling, der varer i tre måneder.”.

De nyeste forebyggende lopper og flåtmidler kan man i øvrigt kun fås gennem dyrlægen. Det skyldes, at alle nye lægemidler ifølge en EU-lovgivning skal være på recept de første fem år.  Det skal være med til at sikre, at evt. bivirkninger bliver indberettet.

“Når man alligevel er hos dyrlægen, kan man samtidig bede om et middel, der virker længere end bare én måned. Derved skal katten ikke behandles så ofte, og det er jo ikke alle katte, der er vilde med at få spot-on i nakken.”

Katte skal passes
Men loppe og flåtbehandling kan ikke stå alene. – Som alle andre dyr, skal kattene passes. Få dem også neutraliseret og vaccineret. Så har de det bedre, og de udgør ikke en smitterisiko for børn og voksne. Desuden bliver katte bedre til at fange mus og rotter, når de har det godt, dvs. at der ikke skal bruges så meget gift rundt omkring. Det er win-win for alle parter, siger Lene Thau.

Udover at katte er hyggelige kæledyr, så har de også en meget nyttig funktion, som Lene Thaulow synes, at man skal sætte fokus på: “Man skal reklamere meget mere for katte. Rotter og mus kan jo ikke blive resistente for katte, og studier viser, at katte kan holde bygninger fri for rotter, ” slutter Lene Thaulow.

Hvad man kan gøre ved stereotyp adfærd hos katte

Stereotyp adfærd opstår blandt dyr, der holdes forkert eller har smerter af anden slags. Det starter med, at dyret laver en adfærd, som normalt er en afslappende adfærd, men går hen og bliver en adfærd, de gør om og om igen hele tiden, uden det har nogen åbenlys funktion. Man mener, det udløser endorfiner, som lindrer smerte og ubehag, og dermed forsøger dyret at undgå at blive sindssygt.

Vores dyrepasser og adfærdskonsulent, Christina Christensen Agerskov, fortæller om stereotyp adfærd i denne artikel:  Inges Kattehjems Blad – August 2013 – årgang 32 – nr. 3 – s. 16-17

Stereotyp adfærd hos katte i egne hjem er desværre langt mere udbredt, end man lige tror. Katte kan udvikle stereotyp adfærd i hjemmet af rigtig mange årsager, og det er i langt de fleste tilfælde ejerens skyld, f.eks.:

      • Lang tids leg med en laserpind, hvor katten desperat og uden succes prøver at jagte prikken på væggen, kan til sidst hos nogen katte udvikle sig så voldsomt, at katten sidder dag ud og dag ind og venter på prikken, så den kan fange den. Katten kommer i konflikt med sig selv, og det er typisk den konflikt, der til sidst vil udløse stereotyp adfærd.
      • Hvis en kat har en ejer, der skælder den voldsomt ud eller endda yder fysisk vold mod den, vil den stadig rigtig gerne kæles af ejeren, men den tør ikke, og det skaber en konflikt inden i katten der gør, at den vælger at sætte sig ned og soignere sig selv. Det er en behagelig handling for katten at gøre, men over tid vil det blive en tvangshandling som gør, at den konstant vil soignere sig og til tider soignere sig helt hårløs.
      • Man kan også nogle gange se stereotyp adfærd, hvis katten skifter hjem, man flytter, der kommer nye familiemedlemmer, der lever mange katte sammen, hvor sammensætningen slet ikke fungerer og andre forandringer/stresspåvirkninger.
      • Nogle katte er rent genetisk mere disponerede for at udvikle stereotyp adfærd end andre, bl.a. siameserkatte.

 

Tager man en kat, der er vant til at rende uden døre og placerer den i en lejlighed, er det tydeligt at se stereotyp adfærd: Katten vil typisk rende frem og tilbage eller i 8-taller eller lave en utålelig snakken konstant. En anden grund til meget snakkeri kan være, at katten er kønsmoden, og den vil udvikle stereotyp adfærd som følge af dens kønshormoner og manglende afløb for disse, hvis katten holdes inden døre. Her er det vigtigt at få katten neutraliseret.

Hvis man ser begyndende stereotyp adfærd, skal man forsøge at afhjælpe dette så hurtigt som muligt ved:

    • at lokalisere årsagen til kattens stress og dernæst forsøge at fjerne den.
    • tjekke, at katten har adgang til at få dækket sine basale behov såsom vand, mad, kattebakke,kradseområde og gemmesteder.
    • lege med katten og kæle med den og samtidig ignorere, hvis katten springer over og laver sin stereotype adfærd.
    • Skæld ikke katten ud eller give den opmærksomhed for sin adfærd, da dette kan forstærke den.

Katte kan godt opdrages

Her kan du læse Dyrefondets artikel, der gør op med myten om, at katte ikke kan trænes og aldrig vil kunne ændre adfærd. Men katte kan godt trænes og kan være meget lærenemme.

Din kat er IKKE sin egen

Myte: ”Katte gør, præcis som det passer dem. De kan ikke trænes og vil aldrig kunne ændre adfærd.” Sådan lyder en udbredt myte om katte. Men det er ikke rigtigt. Katte kan sagtens trænes, og de synes ovenikøbet, at det er sjovt.

Af Dorte Schmidt, 05/02-2016

”Katten er sin egen. Derfor kan man ikke bare ændre dens adfærd. Den gør, som den har lyst til, og hvis man prøver at få den til noget andet, så bliver den bare sur. Sådan er det jo med katte.”

Sådan lyder den melding, som katteekspert Michelle Garnier alt for ofte hører, når hun bliver kontaktet af katteejere, som gerne vil have hjælp til at løse et adfærdsproblem.

– Sådan kunne man jo aldrig drømme om at sige om en hund. Når så mange siger det om katte, er årsagen en anden udbredt misforståelse, nemlig at katte ikke er sociale og helst vil passe sig selv, siger Michelle.

Katten har brug for os

Selvom katten ikke oprindeligt stammer fra flokdyr, ligesom hunden gør, har katten ændret sig genetisk, i takt med at den har knyttet sig til os mennesker. Forskere betegner derfor katte som semisociale. Det betyder, at katte i dag er sociale væsener, der har det bedst, hvis de også har god kontakt til deres mennesker og også gerne til andre dyr.

Ud over at katte fødes med et socialt behov, sørger vi mennesker for at forstærke killingers tilknytning til og afhængighed af mennesker på præcis samme måde, som det sker for hvalpe. En hvalp, der ikke er præget af mennesker, fra den er ganske lille, har lige så svært ved at indgå i relationer til mennesker, som en vildkat har. Derfor er det vigtigt, at killinger kommer i menneskehænder, fra den dag de bliver født, og indtil de i en alder af 12 uger kommer ud til deres blivende hjem. Socialiseringen sker, samtidig med at killingerne lærer, hvordan de skal kommunikere med andre katte, af deres mor og søskende.

Socialiseringen skal fortsætte

– Socialiseringen af killinger og hvalpe foregår på præcis samme måde, og socialiseringen bør naturligvis fortsætte, når killingerne flytter væk fra deres mor og søskende. Det vil sige, at katte ligesom hvalpe skal lære at håndtere forskellige situationer, miljøer, mennesker og andre dyr, forklarer Michelle.

Hun erkender, at det er hurtigere at lære en hund end en kat at komme, når man kalder. For katte er alt andet lige mere selvstændige end de fleste hunde.

– Men det kan sagtens lade sig gøre. Så når katten ikke i højere grad samarbejder med sine mennesker, er det, fordi mange på forhånd har sagt til sig selv, at katten er sin egen, og at den ikke kan trænes eller lære nyt, siger hun.

Katten er ikke bare sur

Myten om, at katten er sin egen, betyder, at mange katte desværre misforstås. Hvis katten ikke vil snakke eller bare går sin vej, er den typiske reaktion nemlig, at katten bare er sur.

– Problemet er, at årsagen måske er, at katten er syg eller har smerter. Så hvis man bare lader katten passe sig selv, fordi ’den er sur’, risikerer man, at der går lang tid, før man opdager, at der rent faktisk er en god grund til, at katten er sur og for eksempel ikke vil kæle, siger Michelle.

Smerter og sygdom er ofte også årsagen, hvis katten bliver aggressiv eller får andre adfærdsproblemer som urenlighed.

– Man regner med, at 80 procent af alle adfærdsproblemer skyldes smerter eller sygdom. Man skal huske, at katte er ekstremt dygtige til at skjule det, hvis de har smerter eller er svage. Så hvis katten opfører sig anderledes, end den plejer, er det altid en god idé at få den undersøgt hos en dyrlæge, understreger hun.

Vaner skal brydes

En kat, der er blevet aggressiv eller har fået andre dårlige vaner, mens den har været syg, vil ofte fortsætte med den uønskede adfærd, også når den er blevet rask igen.

– Det er lige så svært for katte at ændre vaner, som det er for os mennesker. Men vanerne kan brydes, så katten igen ændrer adfærd. Som regel kræver det dog hjælp fra en adfærdsterapeut, lyder erfaringen.

Der er heller ingen tvivl om, at en kat, som har været vant til at træne, fra den var killing, er hurtigere til at lære nyt og ændre adfærd end katte, der aldrig har trænet med deres ejere.

Indekatte skal aktiveres

Ved at træne med sin kat knytter man tættere bånd til den. Samtidig bliver katten aktiveret og har det sjovt, så på den måde forebygger træning også, at katten får adfærdsproblemer, fordi den keder sig.

Det sker især for indekatte, der ikke har et stort territorium, der skal afpatruljeres, og som ikke kan gå på jagt.

– Derfor er det vigtigt for indekatten, at ejeren sørger for, at der også sker noget i dens liv, forklarer Michelle.

Katte trænes efter de samme principper som hunde og alle mulige andre dyr. Det vil sige ved hjælp af såkaldt positiv forstærkning, hvor man belønner katten for den adfærd, man gerne vil have, og ignorerer det, hvis katten laver noget forkert.

Brug belønning

Belønningen kan være rigtig lækre godbidder eller sjovt legetøj, afhængigt af hvad katten synes bedst om.

Træningen kan foregå som klikkertræning – det vil sige, at man lærer katten, at et klik, en anden bestemt lyd eller et bestemt ord som ’dygtig’ betyder, at der er en belønning på vej. Når katten har fundet ud af det, ’klikker’ man kun, når katten gør det, som man gerne vil have den til – og derefter skal belønningen falde øjeblikkeligt.

Katte kan lære alt

På den måde kan man lære katten at komme, når man kalder, at ’sitte’, ’dække’ og gå på plads eller at give highfive, give pote eller vinke. Katten kan også lære at forstå signaler som ’ned’ og ’op’, så katten for eksempel ved, hvornår den må være på et bord, og hvornår den ikke må.

Træning er desuden en stor hjælp, når man skal håndtere katten for at børste dens tænder, give den en pille, ordne dens pels eller have den med til dyrlæge. Når katten er trænet til at få belønninger for at gøre det, dens menneske gerne vil have den til, bliver katten mere samarbejdsvillig, og den slags gøremål bliver nemmere. I bedste fald ender pligterne med at være en leg eller en god hyggestund for både ejer og kat.

Forstå din kat

Ifølge Michelle Garnier er det ekstremt vigtigt kun at bruge positive metoder, når man træner en kat.
– Hvis ikke man kun bruger belønning, men indimellem også straf, mister katten meget hurtigt sin tillid til ejeren og går sin vej, siger hun.

Hun råder alle katteejere til i højere grad at prøve at forstå deres kat og på den måde skabe stærkere følelsesmæssige bånd.

– Katte kan knytte sig lige så stærkt til deres ejere, som hunde kan. Men det sker ikke, hvis man tror på myten om, at katten bare er sin egen og kun gør, hvad der passer den. I stedet fratager man sig selv muligheden for at få udviklet den meget tætte og givende kontakt til sin kat, og man ender med bare at bo sammen uden at forstå hinanden. Og det er da synd for både dyr og menneske, siger hun og fortsætter:

Katte gør sig umage

– Katte vil rigtig gerne have den tætte kontakt til os mennesker. De forsøger hele tiden at aflæse os, ligesom de sender os et hav af signaler, som vi ikke ser, fordi vi ikke har sat os ind i deres sprog. Alligevel gør de sig umage og prøver igen og igen. For eksempel ved at komme os i møde, når vi kommer hjem. Hundeejere kunne ikke drømme om at lade være med at hilse på deres glade hund, men mange katteejere har for travlt med at få indkøbsposerne ind i køkkenet og glemmer at hilse på den glade kat, der siger velkommen hjem. Resultatet er, at katten efterhånden opgiver at komme os i møde.

Få aflivet flere myter

 

Flåter

Flåter

Flåten er en rund blodsugende parasit, der ofte ses på katte med fri adgang til buskads og krat. Flåten bider sig fast og fylder sig langsomt med værtsdyrets blod. De ligner små vorter og forveksles ofte med sådanne.

Fjern en flåt

Flåter fjernes effektivt efter, at de er bedøvet med æter, kloroform, sprit eller lignende. Hele kroppen drejes/nulres med uret, så de til sidst kan trækkes ud. Ellers brug en flåttang som vist på billedet (fås hos dyrehandleren eller på Inges Kattehjem webshop).

Hvis du trækker flåten ud med magt, risikerer du, at deres hoved bliver siddende i huden, hvor det kan blive årsag til et inficeret sår.

Hvad gør du, hvis din kat er urenlig

Hvis din kat begynder at urinere eller lave afføring udenfor kattebakken, er det vigtigt, at du først finder kattens mønster. Observer, hvor katten urinerer eller har afføring. Prøver den at fortælle noget? Du kan finde ud af meget ved at kigge på kattens adfærd.

Prøv eventuelt at flytte kattebakken hen, hvor katten besørger for en periode. Eller prøv at begrænse kattens adgang til dér, hvor den besørger og stil en kattebakke i nærheden for at se, om adfærden ændrer sig. Tisser katten i sengen, så luk døren til soveværelset. Gem alle bløde ting væk såsom tøj og lignende, som katte kan lide at besørge i. Folie eller plastik kan bruges til at begrænse kattens adgang til udsatte steder.

Det kan sommetider hjælpe at begrænse kattens omgivelser til ét rum (helst badeværelse eller bryggers) med kattebakke, mad, vand og soveplads. Her holdes katten i et par dage med lukket dør – selvfølgelig med besøg af dig. Det tvinger katten til at gå på bakke, da der ikke er andre muligheder. Her kan man så observere, om kattens vaner ændrer sig.

Kattebakken skal være i orden

Hvis katten har haft en urinvejslidelse, kan den forbinde bakken med noget, der gør ondt – også efter den er behandlet. Prøv derfor at købe en ny bakke, der ikke ligner den anden, og stil den eventuelt et andet sted. I andre tilfælde kan det være et spørgsmål om at skulle flytte kattens bakke 2 meter. Den bør stå et uforstyrret sted i boligen – uden for meget gennemgang og væk fra foderet og vandet.

Det er vigtigt at holde kattebakken ren. Nogle katte er ekstremt renlige, og kræver, at du har flere kattebakker. Alle katte skal have adgang til en kattebakke – også selv om de normalt besørger udendørs. Er der f.eks. en anden kat i haven, eller er det koldt, skal de have mulighed for at bruge en bakke indendørs.

Du kan ikke tvinge din kat til at besørge uden døre ved at fjerne kattebakken. Mange katte kan ikke lide de lukkede kattebakker (med tag på), da de ofte skal træde over deres egen afføring eller urin for at kunne komme til det rene grus bagerst. Desuden har mange katte prøvet, at lemmen i bakken svinger tilbage og slår dem i numsen, når de er gået ind af den.

Kattegruset har også en betydning. Det er ikke ligegyldigt, hvilket grus man bruger i kattebakken. Skifter man pludselig til andet grus, kan det medføre urenlighed hos katten, hvis den ikke kan lide det nye grus. Mange parfumerede former for grus er ubehagelige for katte. Desuden findes der meget grus, der støver, så katten får det ned i lungerne, når den skraber i kattebakken. Brug naturgrus som f.eks. træpiller eller grus her fra Kattehjemmet, der er lavet af presset tang. Spørg eventuelt andre, du kender, der har kat, hvilket grus de har gode erfaringer med.

Killinger skal have bakken i nærheden

Killinger har ikke udviklet deres evne til at orientere sig endnu og skal derfor have en bakke i det rum, de opholder sig i. Killinger har desuden svært ved at holde sig og kan derfor ikke overskue det, hvis der er for lang vej til kattebakken. Deres trang er størst, når de lige har sovet, leget og spist.

Gør rent med Rodalon eller Urinoff

Det er vigtigt at gøre rent, hvor katten har besørget, så der ikke lugter af ”kattebakke”. Brug Rodalon eller Urinoff, som du kan købe hos Inges Kattehjem, i butikkerne eller hos Matas. Bruger du et rengøringsmiddel, der indeholder salmiak, opfordrer det katten til at besørge samme sted igen. Man kan også bruge Rodalon i vaskemaskinen til f.eks. sengetøj. Har katten besørget på dit gulvtæppe eller en sofa, kan du putte Rodalonen i en vandforstøver til planter og sprøjte det på stedet.

Spørg os eller din dyrlæge Vi er vant til at besvare spørgsmål omkring urenlighed og har mange gode råd. Lad være med at tænke aflivning, fordi katten er urenlig. Hvis du kan gøre en lille ting anderledes og derved få en glad og afbalanceret kat, må det da være at foretrække. Det er din opgave at finde ud af, hvad der er galt. Katten prøver jo desperat at fortælle dig noget.

Årsager til urenlighed

Normalt er katte renlige dyr, men de kan blive urenlige af forskellige årsager. I det følgende kan du læse om mulige årsager til urenlighed samt forslag til løsning af problemet.

1.Fysiske årsager til urenlighed (sygdomme, kønsmodne katte)
2.Psykiske årsager til urenlighed (kedsomhed, forandringer i kattens liv)
3.Praktiske årsager til urenlighed (kattebakken, gruset)

1. Fysiske årsager til urenlighed

Hvis din kat bliver urenlig, går første stop til dyrlægen. Det er vigtigt, at du søger hjælp hurtigt i forløbet, så katten kan få behandling, hvis der er tale om en fysisk sygdom. Dette er ofte tilfældet, og ellers er det rart at få det udelukket som en årsag til urenligheden.

Er katten syg?

Mange katte bliver urenlige på grund af forskellige ubehagelige sygdomme. Meget udbredt er f.eks. problemer med urinvejene såsom blærebetændelse eller urinvejssten. Af andre sygdomme kan nævnes nyresten, diarré, forstoppelse, gigt og diabetes. Du kan ikke se på din kat, om den har en af disse sygdomme, men det kan undersøges hos dyrlægen eventuelt via en urinprøve fra katten. Men katten kan også fejle noget helt andet, der ikke har noget med urin eller kattebakken at gøre. Det kan være kattens måde at fortælle dig, at den har ondt, eller der er noget galt.

Urinvejslidelser er meget farlige for katte og må endelig ikke ignoreres. Får du ikke behandlet katten, kan det ende med, at den skal igennem flere operationer, og i sidste ende kan katten dø. Mange katte får disse sygdomme på grund af dårligt foder, overvægt og manglende motion.

Symptomer på en urinvejslidelse kan være:

            • At katten presser længe, når den tisser, og der ikke kommer noget eller kun ganske lidt urin ud ad gangen.
            • At katten tisser en stor sø i f.eks. sengen.
            • At katten tisser oftere end normalt.
            • At katten bruger længere tid på kattebakken end normalt.
            • At katten mijaver eller klager sig, når den tisser.
            • At katten vælger at tisse bløde steder såsom på tæpper og dyner.
            • At katten har blod i urinen (den ser mørkere ud).
            • At kattens urin lugter meget kraftigt.

Du kan forebygge, at katten får urinvejslidelser ved at fodre med et kvalitetsfoder, der er købt hos dyrlægen eller en dyrehandler. Desuden skal katten altid have adgang til frisk vand i rigelige mængder. Husk at skålen skal være så bred, at kattens knurhår ikke rører ved kanterne, og den må ikke være dybere, end at katten kan ligge og kigge over den. Har katten en urinvejslidelse, skal den som udgangspunkt behandles med antibiotika i cirka 14 dage og have et forebyggende foder.

Der findes to forskellige slags urinvejssten, som katten kan få i urinvejene. De dannes af krystaller i urinen. Ens for dem begge er, at de sætter sig fast i væggene i urinrøret. Dette medfører, at urinrøret bliver indsnævret, hvilket gør det meget smertefuldt for katten at urinere, da urinen nærmest skal presses ud. Behandles katten ikke, vil stenene til sidst lukke urinrøret, så katten ikke kan komme af med sin urin, hvilket medfører døden.

De fleste katte er urenlige, fordi de er fertile (ikke steriliseret eller kastreret). De afmærker deres territorium for at tiltrække en mage. Det er meget vigtigt at neutralisere, inden problemet opstår – altså inden kønsmodningen i 4-5 måneders alderen.

Fakta: At kattene bliver neutraliseret vil sige, at de bliver steriliseret eller kastreret. Det er et mindre kirurgisk indgreb, som dyrlægen foretager, mens katten er under fuld narkose. Kattene kommer sig hurtigt efter indgrebet og får ingen men. Det er synd for katten, hvis det IKKE bliver gjort, da der vil opstå mange problemer på grund af kattens kønsdrift. F.eks. vil ikke neutraliserede katte være frustrerede og urenlige. De slås, strejfer og producerer uønskede killinger. Neutraliserede katte er afbalancerede, renlige, holder sig til hjemmet og producerer ikke flere hjemløse katte.

2. Psykiske årsager til urenlighed

Hvis dyrlægen har konstateret, at der ikke er noget fysisk galt med katten, bør du overveje, om der kan være psykiske eller praktiske årsager til, at katten er urenlig.

Den stressede kat kan benytte urinafladninger eller afføring som sin egen form for aromaterpi. Det skaber tryghed for katten at sprede sin duft i et miljø, der gør den utryg. Det kan være svært at se på en kat, om den er stresset. Derfor skal du tage stilling til, om en eller flere af følgende stressfaktorer er til stede:

            • Et nyt dyr i hjemmet/et andet dyr er gået bort
            • En ny baby i familien eller et familiemedlem, der er flyttet hjemmefra
            • Nye møbler/renovering af hjemmet/omrokering af møbler

Er der flere katte i samme hjem?

Mange vælger at have flere katte sammen, f.eks. fordi de bor i lejlighed. Vælger du at have mere end en kat, er det en tvingende nødvendigt, at alle kattene er neutraliserede (steriliseret eller kastreret). Ellers vil de slås om territorium og blive urenlige på grund af stress. Du skal desuden sørge for, at der er en kattebakke pr. kat. En kattebakke bliver meget hurtigt beskidt, hvis der er flere katte om den.

Ny kat i et fremmed hjem

Hvis du anskaffer dig en ny kat, bør du holde den i et mindre rum (f.eks. badeværelset) i starten – med mad, vand og kattebakke. Når katten er tryg, kan du gradvist introducere den til resten af rummene. Hvis katten får for meget plads til at starte med, kan den blive så stresset, at den bliver urenlig og nægter at spise.

Keder katten sig, eller føler den sig overset?

Har du ikke tid nok til katten, kan den blive utryg. Sørg for at tilgodese kattens behov for kontakt, selvom du har travlt.

Det er vigtigt ikke at straffe katten eller blive vred på den, selvom det kan være svært. Husk at katten har et problem, du skal finde ud af at løse. Du må endelig ikke bære katten vredt ud i kattebakken, da den så vil forbinde bakken med noget negativt. Den vil kun blive mere bange af, at du er vred, og problemet bliver værre. Beløn i stedet den ønskede adfærd med godbidder.

Den dominante, neutraliserede kat vil typisk ikke benytte sig af urinmarkering, men alligevel ser man fra tid til anden denne adfærd.

3. Praktiske årsager til urenlighed

Nogle gange skal der ikke ret meget til at få katten til at blive renlig igen. Måske skal du blot flytte lidt på kattebakken eller skifte gruset ud.

To katte sammen

To katte sammen

Det kan godt lade sig gøre at sætte to katte sammen, hvis du følger vores råd

Det er en forudsætning, at kønsmodne katte er neutraliserede (steriliserede eller kastrerede), inden du sætter kattene sammen. Ellers vil de slås på grund af hormoner og kamp om territorium. Desuden må to voksne katte aldrig sættes sammen for hurtigt. Katte vil – fra naturens side – ikke bare uden videre acceptere en anden kat.

 

Sådan sætter du to katte sammen

Ny kat på begrænset plads Den ”nye” kat begynder med at opholde sig i et begrænset rum; f.eks. badeværelset med kattebakke, mad og vand. En kat kan få stress (diarré og nægte at spise), hvis du giver den for meget plads i starten. Den har brug for tid til at vænne sig til de nye lyde og lugte – og den nye “fremmede” kat.

De to katte introduceres Sæt døren på klem med en avis (i spænd) under, der forhindrer døren i at åbne eller lukke. Gennem sprækken (på 3-4 cm) kan kattene snuse til hinanden og gradvist vænne sig til hinandens lugte. Du fører også duftene frem og tilbage, når du har kælet med kattene. Du skal ikke opholde dig sammen med kattene 24 timer i døgnet, da kattene også har brug for ro til at vænne sig til den nye situation. Gå på arbejde eller forlad hjemmet, og lad kattene være alene hjemme – stadig med mellemrummet i døren.

I starten vil kattene hvæse ad hinanden og måske oven i købet af dig, fordi de er bange. Når kattene er ovre den værste ”sprutten”, kan den ”nye” kat tages med ind i en transportkasse til den ”gamle” kat, som kan få lov til at snuse. Lad eventuelt kattene bytte rum, så de også kan vænne sig til hinandens lugte på denne måde. Efter 1-4 uger lader du kattene møde hinanden.

De to katte mødes

Når kattene ikke hvæser og gemmer sig mere, åbner du døren op og lader kattene møde hinanden. Hvis kattene stadig er skræmte og hvæser meget, skiller du dem ad igen. Vent lidt længere med at sætte dem sammen. En udekat holdes inde, mens de to katte lærer hinanden at kende. Ellers risikerer du, at den ”gamle” kat tilbringer mere tid væk fra huset, og så får du aldrig kattene til at vænne sig til hinanden. Når den ”gamle” kat er tryg ved den ”nye” kat, kan du lukke den ud som sædvanligt. Den ”nye” kat holdes inde i minimum 14 dage. Du bør først lukke den ud, når den er helt tryg ved sit nye hjem. Det vil sige, at den først skal have vænnet sig til den anden kat og alle de nye lyde, lugte og mennesker.

Hvis de to katte pludselig bliver uvenner

Nogle gange oplever katteejere, at to katte, som i en længere periode har haft et godt forhold til hinanden, pludselig bliver uvenner. Det skyldes ofte, at den ene kat ikke er rask – f.eks. har
tandpine. Et dyr med smerter reagerer gerne aggressivt. Omvendt kan et dyr, der er svækket af sygdom, udsende nogle andre signaler end vanligt, der gør det andet dyr utrygt, hvorfor det angriber. Få kattene undersøgt hos dyrlægen for at udelukke sygdom som årsag til uvenskabet.

Fjendtlighed mellem to ellers gode venner kan også opstå ved utryghed pga. forandringer; f.eks. endnu en kat i flokken, en ny baby i familien eller flytning. Skil kattene ad og sammenfør dem på ny, som vi forklarer længere oppe.

Opdragelse

Opdragelse

Et af de mest almindelige spørgsmål, vi får på Kattehjemmet, drejer sig om, hvorvidt man kan opdrage en kat – og i så fald hvordan. Eftersom dette spørgsmål har almen interesse og er evigt aktuelt, har vi valgt at beskrive de mest almindelige faldgruber om opdragelse og give nogle gode råd med på vejen.

„Skæld ud” er no go

Først må vi slå fast, at en kat som udgangspunkt slet ikke forstår „skæld ud” – forstået som en hævet, vred stemme eller måske ligefrem råben. En kat er ikke et flokdyr, og den er fra naturens hånd ikke gearet til at rette sig efter små korrektioner i forhold til sin adfærd; slet ikke i relation til menneskers udtryk for vrede.

En hævet stemme vil tværtimod typisk skræmme katten i en periode, hvorefter den forbliver døv over for høj stemmeføring resten af sine dage; katten ignorerer simpelthen ejerens anvisninger, hvilket mange katteejere sikkert kan nikke genkendende til. Derfor understreger vi, at „skæld ud” aldrig bør være på dagsordenen.

Beløn ønskelig adfærd

Det er vigtigt at gøre sig klart, at man kommer længst ved at belønne ønskelig adfærd og ignorere dårlig adfærd. Dette er den gyldne regel i forbindelse med opdragelse af kat – for selvfølgelig er det muligt i en vis udstrækning at præge sin kat (også den voksne!), så katten fungerer hensigtsmæssigt i hjemmet. Gør katten noget, man bifalder, kan man med det samme give en godbid, så katten forbinder den handling, den netop har udført, med noget positivt, og derfor vil være motiveret for at udføre samme handling igen.

Straf aldrig fysisk

Fysisk afstraffelse af katten må naturligvis aldrig finde sted, men andre handlinger kan være lige så skadelige. Man må f.eks. aldrig tage kattens hoved og presse snuden ned i den våde plet, hvis katten har været urenlig. Den bliver bange for ejeren, da den ikke er i stand til at koble handlingen (i dette tilfælde at tisse ved siden af bakken) sammen med den afstraffelse, som efterfølgende overgår den. Dette gælder også i alle andre tilfælde, hvor katten har forbrudt sig mod de regler, man har stillet op for den; gået på bordene, gravet i planterne, etc.

Giv alternativer

Men hvad gør man så, hvis man ikke må skælde ud og eventuelt straffe katten? For det første giver man den gode alternativer: Sørger for at kattebakken altid er indbydende, så katten ikke finder den ulækker, at katten kan komme højt til vejrs i hjemmet på anden vis end ved at betræde bordene, og at den har et sted at grave, hvor det ikke generer.

Man kan næsten altid give sin kat et alternativ, hvor den dårlige vane ikke er noget problem. Spekuler i det hele taget over, hvordan det er at være kat i dit hjem: I hvor høj grad kan katten udleve sin naturlige adfærd? Ved du ikke så meget om emnet, kan du låne bøger på biblioteket eller kontakte Inges Kattehjem.

Kig efter signaler

Nogle katte har svært ved at tøjle deres jagt instinkt, og en ellers sød og tillidsfuld kat kan i så fald pludselig lange ud efter en, mens man kæler den. Her nytter det selvfølgelig heller ikke at skælde ud. Hold i stedet øje med de små signaler, katten med største sandsynlighed sender, når den er ved at være træt af opmærksomheden (pelsen sitrer, halen slår, ørerne vifter, etc.), og du kan nå at trække hænderne til dig i tide.

Ignorer dårlig adfærd

Har du svært ved at tyde din kats signaler, eller er den en smule uberegnelig, kan følgende metode tages i brug. Når katten har markeret med tænder eller kløer, tager du den og sætter den ind i et rum for sig selv – bare i fem minutter. Herefter lukkes den ud igen.

Man må forstå, at man ved at reagere følelsesmæssigt på kattens unoder giver den opmærksomhed – også selv om man vil betegne opmærksomheden som negativ. Alligevel er dårlig opmærksomhed ofte bedre end slet ingen, hvilket også gælder katte. Ved at isolere katten et øjeblik fratager man den i stedet opmærksomhed, og selv genstridige og egenrådige katte kan opdrages på nævnte vis.

Som tidligere nævnt er det alfa og omega, at man kun belønner den adfærd, man gerne ser hos katten, og at man ignorer den adfærd, man ønsker at bremse. Dette gælder også i tilfældet af, at katten f.eks. vækker en tidligt om morgen. Den har engang lært, at den fik en reaktion, hvor man stod op og måske fodrede den, og derfor fortsætter den. Eneste løsning er at ignorere katten i en længere periode, til den endelig forstår, at dens adfærd ikke længere giver pote.

Opsummering

Rigtig mange situationer katteejer og kat imellem, som katteejeren finder problematiske, kan begrænses eller helt undgås, hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i kattens behov og adfærd. Er du kørt fast i opdragelsen af din kat, er du altid velkommen til at kontakte Inges Kattehjem for et godt råd.

Pasningsvejledning til kat

Sort hvid killing

Ifølge dyrehandlerbekendtgørelsen §24a skal der fra den 1. januar 2014 ved salg af dyr udleveres en skriftlig pasningsvejledning om forsvarlig pasning og pleje af dyret. Inges Kattehjems pasningsvejledning kan anvendes. Hent Pasningsvejledning til kat.

Inden du får kat

Inden man anskaffer sig en kat, er der mange forhold, der skal tages i betragtning. Har man den nødvendige tid til en kat? Burde man anskaffe sig to, som kan aktivere hinanden? Har man økonomien til en kat? Og hvad er ens fremtidsplaner? Ejerkatte lever gennemsnitligt 14-16 år, så det er mange år, man skal kigge fremad. Hvor skal man anskaffe sig katten; privat, opdrætter eller internat, og skal det være en voksen kat eller en killing?

Når katten kommer hjem

Når katten ankommer i sit nye hjem, er det en god ide at holde den på et mindre areal med mad, vand og toiletbakke med strøelse beregnet til kat, da katte ofte bliver stressede af at blive flyttet rundt. Jo mindre et område katten skal overskue til at starte med, desto mindre er stress niveauet. Når katten er faldet til ro, introducerer man den gradvist til resten af hjemmet.

Har katten mulighed for at komme udenfor, bør man for en voksen kats vedkommende vente ca. 3 uger med at lukke den ud, så man er sikker på, den er faldet til og ved, hvor den bor. Anskaffer man sig en killing, bør man vente, til den er ca. 6 mdr., da orienteringsevnen først er udviklet på dette tidspunkt.

Neutralisering og mærkning

Det anbefales, at man lader sin kat neutralisere og mærke, når katten er ca. 5-6 mdr. gammel. Neutraliseringen bevirker, at katten ikke er i stand til at bidrage til overproduktionen af killinger, der ikke er hjem til, samt mindsker risikoen for diverse overførte sygdomme, udbredte slagsmål samt strejfen fra hjemmet. En hunkat går drægtig i 61 – 66 dage og kan føde op til 3 kuld om året med gennemsnitligt 3-4 killinger pr. kuld. Disse kan være svære at finde hjem til, da der i forvejen er mange killinger. Ydermere har man lovgivningsmæssigt et ansvar for at passe og pleje disse killinger, til de er 12 uger gamle. Man bør også neutralisere katte, der udelukkende bor indendørs, da disse kan blive voldsomt stressede af deres drifter samt sprede ildelugtende urin i hjemmet. I forbindelse med neutraliseringen bør man lade sin kat øre- og chipmærke, så man via registreringen kan få den hjem, hvis den skulle blive væk.

Nødvendigt udstyr

Når man anskaffer sig kat, bør man gå lidt i dybden med dens adfærd, så man kan skabe de bedst mulige rammer for den. Et kradsebræt er essentielt for en kat, så den kan sprede sine duftstoffer og hvæsse sine kløer. Katten skal kunne strække sig i sin fulde længde på kradsebrættet. Den skal have en toiletbakke samt strøelse beregnet til kat. Toiletbakken bør stå i et andet rum end maden og vandet. Legetøj beregnet til kat og en puttehule, katten kan fortrække i, er fornuftige investeringer. Det er sjældent nødvendigt at klippe kløer på og børste katten. Dog kræver de fleste langhårskatte pelspleje for at forhindre knudedannelse i pelsen og hårboller. Det anbefales ikke at holde katte permanent i bur. Et kattevoliere skal være af en størrelse, så katten kan udfolde sin naturlige adfærd; springe, klatre og løbe.

Fodring

Katte skal fodres med et fuldfoder beregnet til katte, yderligere skal fodret vælges ud fra kattens alder, behov, aktivitetsniveau samt eventuelle sygdomme.

Katten skal hele tiden have adgang til frisk vand.

Katte, der udelukkende holdes indendørs, bør have adgang til kattegræs for at vedligeholde fordøjelsen og få folinsyre.

Katte må gerne få godbidder og vådfoder beregnet til kat, såfremt katten er sund og rask.

Stimulering/aktivering

Katten er et jagtdyr og har brug for motion og mental stimuli. Har katten mulighed for at gå udendørs evt. gennem en kattelem, vil dens primære behov for dette blive dækket. Holdes katten udelukkende indendørs, skal den kunne opretholde en normal dagsrytme, og det er vigtigt, at man skaber et miljø, hvor katten kan udfolde sin naturlige adfærd bedst muligt.

Katte ynder at kravle højt, dette giver en selvsikker kat, så hylder og deslige, katten kan klatre på, er særdeles effektivt. Man skal dog være opmærksom på at hænge stabile hylder op. Selvom katten er et lille dyr med en gennemsnitsvægt på 4-6 kg, er der enkelte katte samt enkelte katteracer, der kan komme op og veje 12 kilo. Hylder eller gulv-til-loft kradsemiljøer er også en særlig god idé, hvis ens bolig ikke er særligt stor. Katte kan blive vældigt lykkelige på få m2, hvis man er opfindsom. At træne sin kat, evt. med en klikker ca. 5-10 min. dagligt stimulerer katten mentalt og gør den træt.

Aktivitetslegetøj som en foderbold, hvor katten skal bruge kløgt og kræfter på at skaffe sin mad, er et godt værktøj, når den er alene hjemme. Det kan også være en ide at gå en tur med sin kat i sele ca. 30 min dagligt, da dette også giver god stimuli og motion.

Har man en travl hverdag, kan man overveje muligheden for at anskaffe sig to katte. Det er en gammel men udbredt misforståelse, at katte ikke er sociale dyr. At katte jager alene er ikke det samme, som de ikke bryder sig om social kontakt med andre katte eller dyr. Katte lever gerne flere individer sammen i naturen, hvis det er til deres fordel. Så man kan roligt vælge at holde to katte sammen, som kan aktivere hinanden. Det anbefales at vælge to katte, som matcher hinanden alders- og sindsmæssigt. Kønsmodne katte bør begge neutraliseres for at undgå territoriekampe og uønskede killinger.

Sygdomme

Katte er gode til at skjule smerte hvilket bevirker, at det kan være svært for ejeren at opdage, at katten er syg. Men indikatorer som at katten spiser mindre eller slet intet, går mere eller mindre på bakken end sædvanligt, generel nedstemthed, udbredt træthed eller katten stopper med lege og/eller soignere sig selv bør rejse bekymring. Yderligere anbefales det, at man tager sin kat til dyrlæge en gang årligt for at få den efterset samt vaccineret mod kattesyge og katteinfluenza.

Killinger og loven: 12 uger

Killinger og loven: 12 uger

Killinger skal være 12 uger gamle, før man må tage dem fra deres mor. Det følger af killingebekendtgørelsen fra oktober 2009.

Den der køber eller sælger en killing under 12 uger kan straffes med bøde.

Killinger under 12 uger må kun formidles videre, såfremt der er tale om en samlet overdragelse; dvs. at mor og søskende følger med.

Inges Kattehjem er yderst tilfredse med denne bekendtgørelse, da killinger får alvorlige adfærdsproblemer, hvis de tages fra tidligere. Derfor skal du reagere, hvis du er vidende om, at for små killinger bliver solgt eller givet væk.

Det kan være svært at vurdere, om den killing, man bliver tilbudt privat, er gammel nok, men som tommelfingerregel skal en 12 uger gammel normalvægtig hunkilling veje minimum 1200 gram og en 12 uger gammel normalvægtig hankilling minimum 1500 gram. Kontakt eventuelt Inges Kattehjem for råd og vejledning.

Læs bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger

Læs om socialisering af killinger: Socialisering af killinger

 

Tæm en killing

En ”vild” killing er en killing født af en tamkat, som ikke har været i hænder. Den er derfor ikke præget på mennesker og opfører sig som et vildt dyr. Jo ældre killingen er, jo længere tid vil det tage at gøre den tam.

Begrænset plads

En ”vild” killing skal holdes på begrænset plads, så den hurtigere bliver tryg. Desuden kan du lettere komme til den. Badeværelset indrettet med vand, mad, bakke og et sovested er en udmærket løsning.

Håndtering

Tag killingen i nakkeskindet og rul den ind i et håndklæde, så den bliver pacificeret. Hold den tæt ind til brystet og nus den forsigtigt mellem ørerne. Efterhånden vænner killingen sig til dine berøringer, og den bliver mere afslappet.

Adfærd

Killingen vil i begyndelsen hvæse og muligvis spytte ad dig, fordi den er bange. Håndter den som ovenfor nævnt, og brug ellers tid på at lege med den. En snor eller en fjer kan ingen killing modstå. Begynd at børste killingen for at indtage rollen som reservemor.

Husk

En killing under 12 uger må ikke sælges eller erhverves.
Det er strafbart ifølge Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger, og det ødelægger killingens adfærd på længere sigt.
Sørg for at en enlig killing hurtigst muligt får en legekammerat på samme alder.

Moderløse killinger

Moderløse killinger

Har du fundet killinger, skal du først konstatere, om de har en mor. Hold øje med dem og se, om moren indfinder sig. Helt små killinger er maksimalt alene i en time, og de vil begynde at hyle, hvis de har været efterladt længere. Større killinger lades alene i længere tid, men moren vil dukke op. Er du sikker på, at killingerne er efterladte, må du gøre op med dig selv, om du har tid og økonomi til at passe dem. Ellers kan de naturligvis indleveres mod forudgående aftale på et af vores kattehjem.

Begrænset område

Hold killingerne i et begrænset område som f.eks. badeværelset, hvor de ikke kan komme galt af sted. Indret rummet med mad, vand, kattebakke, soveplads og legetøj. Gå ud og kæl og leg så meget med dem som overhovedet muligt. Tag dem gerne med ind i andre rum, men lad dem blive i deres, når du ikke er hjemme eller har opsyn med dem. Undgå træk.

Killinger der ikke spiser selv

Killinger under 4-5 uger skal have modermælkserstatning til killinger (f.eks. Royal Canin eller KMR), som købes hos dyrlægen eller dyrehandleren. Killingerne skal fodres hver 3. time. Brug sutteflaske eller engangssprøjter. Læs brugsanvisningen grundigt. Spørg eventuelt dyrlægen eller Inges Kattehjem til råds. Husk at katte ikke kan tåle komælk.

Killinger under 4-5 uger kan ikke selv komme af med deres urin og afføring. Masser derfor killingernes kønsdele og bagdel med vædet vat. Killingernes trang til at besørge er størst lige efter, de har spist eller sovet.

Killinger der spiser selv

Når killingerne er ca. 4 uger, skal du begynde at give dem vådfoder til killinger fra dyrlægen eller dyrehandleren. Bland det med modermælkserstatning til katte og/eller vand, så det bliver til en vælling. Hav også en skål stående kun med modermælkserstatning og en skål med frisk vand. Begynd så småt at vænne killingerne til tørfoder til killinger fra dyrlægen eller dyrehandleren, som i starten kan blødes op med vand eller modermælkserstatning. Giv killingerne frisk mad og drikkelse ca. 3 gange om dagen.

Vægt

Killinger skal tage ca. 10-15 gram på om dagen (100 gram om ugen). Vej dem hver dag og noter deres vægt. Helt små killinger kan hurtigt blive syge og dø, og vægten er en god indikation på, om de er sunde eller ej. Det er normalt, at killinger får lidt tynd mave af modermælkserstatning, men det må ikke påvirke vægten. I tvivlsspørgsmål kontaktes dyrlægen eller Inges Kattehjem.

Tynd mave

  • Giv Royal Canin Intestinal (våd- samt tørfoder): t som fås hos Inges Kattehjem eller hos dyrlægen.
  • ZooLac: Pasta som fås på apoteket.
  • Grød af kogt torsk og kogte grønne ærter. Husk fiskevandet så killingen får væske i sig. Server små måltider.

Læs mere

Om killingestadierne: Kattekillinger

Om bekendtgørelsen om overdragelse af kattekillinger:Retsinformation

Killingestadier

Killingestadier

Killinger udvikler sig på 12 uger fra hjælpeløse unger, der er afhængige af deres moder, til selvstændige ungkatte Her er en beskrivelse af de forskellige killingestadier.

0-3 uger:

I denne periode forlader moren kun sine killinger, når det er absolut nødvendigt. De kan ikke selv spise eller komme af med urin og afføring, og de sover og dier næsten hele tiden. Moren holder killingerne varme og slikker dem bagi for at stimulere dem til at komme af med afføring.

Moren skal holdes inde, til killingerne er 4-5 uger gamle. Hvis moren forsvinder, skal du selv give killingerne modermælkserstatning med sutteflaske hver 3. time. Killingernes øjne åbnes, når de er mellem 2 og 16 dage; normalt mellem 7-10 dage. I starten er synet begrænset, og de trækker sig omkring ved hjælp af forbenene. Omkring 2 ugers alderen begynder tænderne at bryde frem. Sidst i perioden kan killingerne så småt kravle rundt og lege med hinanden.

4-5 uger:

Fravænningsperioden starter, og killingerne begynder at kunne spise selv; vådfoder og tørfoder blandet med vand eller modermælkserstatning. De kan også selv komme af med urin og afføring i denne alder.

Moren begynder at bevæge sig lidt væk fra killinger og kan blive steriliseret, når killingerne er begyndt at spise selv. Hvis moren ikke bliver steriliseret risikerer du at få et nyt kuld inden for et par måneder.Killingerne leger voldsommere, og de har brug for hinanden – især hvis de er moderløse. Orienteringsevnen forbedres, og det er vigtigt, at deres miljø er så stimulerende som muligt.

For at killingerne skal blive tillidsfulde, skal de så meget i menneskehænder som muligt. Introducer dem til familie, venner og eventuelt andre dyr.

6-7 uger:

Killingerne kan nu spise ikke-opblødt tørkost. De slås med hinanden i leg og undersøger alt. Moren lægger sig længere væk fra killingerne. Prægningen fra mennesker er i fuld gang, så sørg for at stimulere killingerne så meget som muligt.

8 uger:

Moren er højest væk fra killingerne en time ad gangen, og de dier, når hun kommer hjem. Hun går ind imellem væk for at få fred men skrider ind, når killingernes leg bliver for voldsom.

9-10 uger:

Killingerne dier stadig 4-5 gange om dagen. De bruger meget tid på at lege med moren, som dog begynder at afvise dem af og til.

10-12 uger:

Killingerne får lov til at die ca. 2 gange dagligt hos moren, hvis de insisterer. Moren begynder dog at afvise dem helt.

Efter gældende bekendtgørelse fra Justitsministeriet skal killinger blive hos deres mor, til de er 12 uger. Det er strafbart at tage dem fra tidligere. Dette skyldes, at killinger har brug for deres mor og hinanden for at udvikle sig normalt. Læs mere i bekendtgørelsen om overdragelse af kattekillinger.

Den ældre kat

Tiger

Mange spørger, hvor gammel en kat kan blive. De fleste katte bliver 13 til 14 år uden at løbe ind i alvorlige helbredsproblemer. Der er også en del katte som bliver op mod de 20 år, men meget få katte bliver over 20 år.

Den bedste måde at tage sig af sin ældre kat, så den kan blive gammel på en god måde, er gennem den daglige pasning og pleje samt ved at være opmærksom på ændringer i kattens adfærd, som kan være første tegn på sygdom.

Pelspleje

Når katten bliver gammel, kan den få svært ved at passe sin pels. Den bliver ofte skællet ned ad ryggen, og der hober sig gamle hår op, som bliver til store pelsklumper. Det er godt at anskaffe sig en god kam og en eller flere børster for at hjælpe katten med pelsplejen. Har den mange skæl, vil den også have godt af et tilskud til foderet af flerumættede fedtsyrer. Alternativt findes der en olie til at dryppe i nakken på katten (Dermoscent).

Går katten ude, kan man give den et loppemiddel, da mange lopper kan svække en gammel kat. Er katten blevet overvægtig, kan det være nødvendigt at vaske den bagi, når den har været på toilettet.

Den gamle kat får ofte lange kløer, som den ikke selv kan få hvæsset. Den kommer til at hænge fast i gulvtæpper og lignende. I værste fald får den indgroede negle, som er en meget smertefuld tilstand, der kræver dyrlægebehandling. Overvej derfor at klippe din kats negle med en neglesaks til katte.

Fodring

Den gamle kat har også anderledes behov for næringsstoffer i foderet, så husk at give din kat foder, der passer til dens alder og behov. Katten kan også pludselig ændre spisevaner og vil måske hellere spise vådfoder i stedet for tørfoder. Det er en god idé at være opmærksom på kattens spisevaner ved at veje den regelmæssigt. Begynder katten at tabe sig, skal den undersøges af dyrlægen.

Katten skal altid have adgang til rent vand, selv om den kan finde på at drikke blomstervand og lignende. Vær opmærksom på, om katten begynder at drikke mere vand end normalt. Hvis du har flere katte eller de drikker af vandhanen, på badeværelsegulvet, etc., kan det være svært at vide, hvor meget den enkelte kat drikker. I den situation er det godt at holde øje med, hvor våd kattebakken bliver, og derefter finde ud af hvilken kat, der tisser for meget. Drikker katten for meget, kan den have udviklet sukkersyge, fået dårlige nyrer eller for højt stofskifte.

Kattens tænder

Ældre katte har ofte dårlig ånde og mange har dårlige tænder, som kræver behandling. Kattens tænder kan renses under narkose, hvor det kan være nødvendigt at trække de dårligste tænder ud.

Hvis du træner sin kat fra killing, kan du godt lære den at få børstet tænder, og derigennem forebygge nogle af tandproblemerne hos den gamle kat. Mange giver desværre op, når det kommer til tandbørstning, og derfor er det godt regelmæssigt at få kattens tænder og mundhule set efter af dyrlægen.

Gigt

Gamle katte bliver ofte plaget af gigt og kan ikke bevæge sig så adræt som i deres unge dage. Det er godt at give dem hjælp til at springe op, hvor de plejer at ligge. Overvej om din ældre kat skal ud i koldt, vådt og mørkt vejr, hvis den ikke længere er så adræt.

Der findes fodertyper, hvor der er tilsat grønmuslingeskalle-ekstrakt og andre næringsstoffer, som hjælper på ledsmerter. Hvis katten ikke vil spise et nyt foder, kan det også fås i tabletform. Bliver katten alt for stiv i benene, vil det være godt, at dyrlægen undersøger katten og evt. røntgenfotograferer den. Det kan være nødvendigt at give katten gigtmedicin dagligt, da den ellers vil gå rundt og være plaget af smerter.

Fedme

Mange katte bliver overvægtige allerede i en ung alder, men det er først, når de bliver gamle, at det rigtigt generer katten. De har svært ved at holde sig selv og deres pels ren og har svært ved at bevæge sig normalt.

Ældre katte bliver også ramt af “livsstilssygdomme“ ligesom mennesker. Den alvorligste er nok, når katten udvikler sukkersyge, som kræver daglig behandling med insulin. Det er derfor vigtigt at holde katten slank allerede, fra den bliver neutraliseret. Nogle katte bliver meget nemt overvægtige og det kan være nødvendigt altid at måle dens daglige foder af. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, bør di give din kat slankefoder. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du prøver at få katten til at motioner/lege hver dag.

Sanser

Den gamle kat får nedsat hørelse og udvikler også grå stær i forskellige grader. Du kan ikke gøre noget ved den nedsatte hørelse, og selv om den får nedsat syn af grå stær, er det sjældent noget, man behandler. Det er muligt at operere for grå stær på katte, men det er kun, hvis din kat er ved at blive blind, du bør overveje operation.

Gamle katte risikerer at udvikle en lang række sygdomme, og hvis de opdages i tide, kan man forbedre og forlænge kattens liv. Det er derfor rigtig godt at få katten til et årligt sundhedseftersyn hos dyrlægen. Det vigtigste er altid at overveje, om vi virkelig forbedrer kattens liv eller bare forlænger det for vores egen skyld. Den sværeste beslutning er altid, når vi skal sige farvel til vores gamle kat. Du må derfor søge råd og vejledning hos dyrlægen og prøve at tænke på katten først og fremmest.

Ungkatten

Ungkatten

Når killingen er ca. 4 måneder gammel, begynder den at tabe sine mælketænder for at give plads til de blivende tænder. I denne periode kan killingen være noget af en plage, der kradser, river og bider i alting. For at afhjælpe det værste kan du benytte lidt baldrian på en bamse eller andre steder, hvor den må bide.

Når killingen er 6 måneder, er tandskiftet overstået, og man kalder den en ungkat. Killinger kan blive kønsmodne allerede fra 4 måneders alderen. Sørg derfor for at neutralisere og øremærke, når killingen er 4-5 måneder.

En ungkat er meget energisk og har brug for at blive stimuleret gennem leg. Desuden skal den have noget at beskæftige sig med, når du ikke er hjemme. Et klatremiljø og noget legetøj er et godt udgangspunkt, og en jævnaldrende kat kan tilføre den aktivitet, ejeren kan have svært ved at give.

Killinger

Killinger

Når en lille killing vokser op blandt sin mor og søskende, gennemgår den to primære socialiseringsfaser.

Mellem 2-7 ugers alderen lærer killingen nogle basale sociale færdigheder i forhold til at interagere med sine omgivelser, såsom hvad den korrekte respons er, når en anden kat hvæser, lægger ørerne ned eller slår med halen, og det er også i denne periode, killinger er mest åbne for at blive trygge ved mennesker og andre dyr. Desuden lærer killingen at spise selv, soignere sig selv, gå på bakken og markere sig ved hjælp af duft og kradsemærker, og når den er 8 uger gammel, er den grundlæggende socialisering overstået.

I 8 – 12 ugers alderen udbygges disse sociale færdigheder betragteligt. Killingen lærer i højere grad at begå sig socialt, og at dens handlinger har konsekvenser. Hvis den bider en anden killing, bliver den selv bidt, og gennem leg med sine søskende og under vejledning af moren lærer den efterhånden at tale ”rigtigt kattesprog”. Derfor fungerer katte, der er taget fra mor og søskende før 12 ugers alderen, ofte dårligt socialt – også i relation til mennesker. I stedet for at gå, når katten er træt af selskab, bider eller river den. Den har nemlig aldrig lært at hæmme sit bid eller trække sig og har svært ved at læse sociale signaler og navigere i forhold til dem. I mange tilfælde ender det desværre med en aflivning, fordi katten er ”uberegnelig”.

Heldigvis har vi i dag en lovgivning (bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger), der forbyder privat formidling af killinger under 12 uger. Bekendtgørelsen blev til efter langvarig dialog mellem dyreværnsforeninger og lovgivere for at beskytte killinger mod at udvikle svære adfærdsmæssige forstyrrelser, og vi håber, at I er opmærksomme og kontakter myndighederne, hvis I bliver bekendte med, at private formidler killinger på under 12 uger.

Socialiseringen fortsætter hos dig
En killing er altså klar til at forlade sin familie, når den er 12 uger gammel. Men hvis en 12 ugers killing, som har haft en normal opvækst, efter hjemkomsten hos sin nye familie aldrig ser andet end hjemmets fire vægge og måske kun er vant til at forholde sig til en enkelt person, kan det blive uhyre vanskeligt at tage den til dyrlægen, få den passet – eller finde den et nyt hjem.

Sådanne katte bliver generelt hurtigt stressede og angste, kan være noget nær umulige at håndtere fordi de går i panik, og de har for vane at lukke sig fuldkommen ind i sig selv, når det første chok har lagt sig. Dette skyldes, at katten aldrig har lært at forholde sig til, at omgivelserne skifter, så den mindste ændring kan virke rædselsvækkende. For at forhindre at ens killing får store vanskeligheder ved at kapere forandringer senere i livet, kan vi kun opfordre til, at man er opmærksom på, at den skal eksponeres for nogle forskellige hverdagssituationer, når den har vænnet sig til at bo hos en.

Her er nogle eksempler på, hvad man kan lave med sin killing, så den lærer at navigere i “den store verden”:

I hjemmet:

  • Gør rent og lad killingen være med. Kæl og tal beroligende mens du støvsuger, og hold støvsugeren stille mens den er tændt, så killingen kan snuse og finde ud af, at den ikke er farlig.
  • Inviter både voksne og børn så killingen finder ud af, at mennesker i alle størrelser er gode nok.
  • Kender du nogen med en hund, som er vant til katte, er det en god idé at lade hunden og killingen lære hinanden at kende. Det samme gælder katte, som er glade for andre katte.

 
Udenfor hjemmet:

  • Sæt killingen i transportkasse og kør en lille tur med bil, bus eller tog, så den vænner sig til at blive transporteret.
  • Tag killingen med på besøg hos venner og familie.
  • Lær killingen at gå i sele så den lærer verden uden for at kende.
  • Væn killingen til at blive håndteret af dyrlægen til vaccination og sundhedstjek.

 
Det er selvfølgelig ikke altid muligt at sørge for så omfattende socialisering af en killing som beskrevet ovenfor. Alle punkterne behøver heller ikke at blive opfyldt for at få en velsocialiseret kat. Men kan man ikke tilbyde en killing variation i hverdagen, anbefaler vi, at man anskaffer sig en voksen kat, som er færdigsocialiseret.

Flytning

Flytning

På flyttedagen

Hold katten i et rum, der allerede er tømt for møbler med dens vante ting (kattebakke, soveplads, mad og vand). Lås døren indtil alle fremmede er ude af boligen, eller sæt en seddel på døren hvorpå der står: ”Pas på – løs kat!”. Tag selv katten med til det nye hjem i en sikker transportkasse. I den nye bolig sætter du igen katten i et tomt rum med dens personlige ting.

Efter flytning

Når al flytningen er overstået, og der er ro i hjemmet efter en dags tid, kan du lukke katten ud i resten af boligen. Hvis katten løber bort et helt fremmed sted, har den ikke mulighed for at finde tilbage. Selvom du tager disse forholdsregler, kan uheldet alligevel være ude. Derfor er det meget vigtigt, at katten er øremærket og registreret i Dansk Katteregister. Ellers får du højst sandsynligt aldrig din kat tilbage igen.

Hvis du har en udekat

Hold udekatte inde i minimum 2 uger! Hvis du lukker katten ud inden der er gået 2 uger, risikerer du at den ikke kan finde tilbage. Den skal først have vænnet sig til de nye lugte og lyde indenfor. I løbet af de to uger hælder du det brugte kattegrus ud i haven, så katten kan finde tilbage på sine egne lugte. Luk katten ud på tom mave, så den hurtigt kommer igen for at få mad. Gå med katten ud i haven i starten og kald den tilbage igen efter hver halve time, så den holder sig i nærheden.

Du kan starte med at ”lufte” katten i sele, hvis den er trænet i at gå med den indenfor, før den lukkes ud med den på. Du må aldrig lade en kat i sele alene uden opsyn, da den kan blive kvalt i seletøjet.

 

Ferie

Ferie

Når du skal på ferie, kan du vælge om du vil have katten passet af andre, gå derhjemme eller tage den med. Her er nogle tips og råd.

Pension

Mens du er på ferie, kan du anbringe katten i en pension. Sørg altid for at kattepensionen er et seriøst sted. Det vil sige, at der stilles krav om, at kattene skal være steriliserede eller kastrerede, vaccinerede samt sunde og raske. Besøg altid stedet inden du bestiller tid. Er der rent og pænt, ser dyrene ud til at trives, mv.? Husk at billeder på internettet kan snyde; hvordan ser det ud i virkeligheden? Det er ikke nemt for dig at nyde din ferie, hvis du er tvunget til at aflevere katten et elendigt sted lige inden, du rejser. Vi har ofte hørt om kattejere, der har fået deres kat tilbage med katteinfluenza eller kattesyge. Ganske enkelt fordi der ikke stilles krav om, at kattene skal være vaccinerede.

Vi har pension på Kattehjemmet i Glostrup

På Inges Kattehjem i Glostrup kommer der hvert år mange katte i pension; især i sommerferien. Kattene i vores pension opholder sig i en særlig afdeling, hvor de får deres eget bur de første par dage. Når katten er tryg, kan den komme i løbegård med de andre katte, hvis det drejer sig om en udekat. Indekatte kan gå frit i en anden afdeling. Når du indleverer din kat, skal den være rask, og den skal være vaccineret inden for det sidste år. Desuden er det et krav, at kønsmodne katte er steriliseret eller kastreret. Husk at bestille i god tid. Læs mere om vores pension.

NB! Vores pension i Glostrup er fyldt op for perioden 07.-22.07.17.

Er det en god idé at få katten passet hjemme?

Katte er vanedyr og vil helst have, at tingene er, som de plejer. Derfor vil det være bedst for katten at blive passet hjemme, hvis det er en kort periode (højst en uge). Katten skal selvfølgelig tilses hver dag. Hvis du ikke kender nogen, der kan passe katten, kan du ringe til en dyretaxa, der eventuelt passer dyr i hjemmet mod et beløb. Denne løsning kan være bedst for især de meget sky katte, som måske heller ikke kan med andre katte. Katten bør ikke lukkes ud, mens du er på ferie, for du kan risikere, at katten løber hjemmefra for at finde sin ”forsvundne” ejer. Katten skal nok overleve at være inde i den korte periode. Det er bedre end den er væk, når du kommer tilbage fra ferie.

Kan jeg tage katten med på ferie?

Katten kan sagtens komme med i sommerhus, kolonihavehus, m.m. Altså de samme tilbagevendende steder. Hold katten inde den første gang det nye sted i mindst en uge eller luft den i sele. Ellers risikerer du, at katten løber væk og ikke kan finde tilbage igen. De efterfølgende gange holder du den inde et par dage, inden du lukker den udenfor. Skal du til et nyt sted hver gang eller rejse rundt, vil vi kun anbefale dig at tage katten med, hvis den trives med det. Med andre ord skal den være vant til at blive transporteret og kunne gå sele ligesom en hund, der kan gå pænt uden at stikke af. Hvis katten stikker af fra eksempelvis en campingplads, kan du bruge resten af ferien på at lede efter den.

Lad katten blive i transportkassen under hele rejsen. Det er ikke synd for den, og det er meget værre, hvis den slipper væk og skal ende sine dage som hjemløs kat et helt fremmed sted. Hvis katten har besørget, må du skifte avisen i bunden af transportkassen på et lukket toilet, så katten ikke kan stikke af. Læg eventuelt et tæppe over transportkasse og gør den ”huleagtig”. Det kan gøre katten mere rolig og mindre køresyg. Sørg for frisk vand hvis katten skal transporteres langt men lad være med at fodre den. Giv katten dens normale foder, når du ankommer til feriestedet. Giv ALDRIG katten smertestillende eller beroligende medicin uden dyrlægens anvisning. F.eks. kan en halv Panodil være livstruende for en kat!

Kontakt dyrlægen i god tid, hvis du skal til udlandet med katten. Der skal laves et pas til katten – bl.a. med oplysninger om vaccinationer. Bemærk at der skal gå tre uger mellem vaccinationstidspunktet og afrejsen. Nogle lande (f.eks. Sverige) kræver op til et halvt års forberedelse med hensyn til vaccination mv. før afrejsen.

Efterlad aldrig et dyr i en bil, der står i solen. Parker altid i skyggen og åbn mindst to vinduer på klem, mens katten er i transportkassen. Husk at solen flytter sig, og at gråvejr hurtigt bliver afløst af fuld sol. Temperaturen bliver nemt 60-70 grader i en bil, og det kan dyret ikke tåle.