Den voksne kat

Den voksne kat

Kattens voksne periode er lang og går fra ca. 3 til 10 års alderen. Katte fra 3 til 6 år, anses for at være i deres bedste alder, mens de fra 7 til 10 anses for at være modne. Katte på 11 år og opefter betegnes som at være seniorer.

Søvnmønster hos den voksne kat

Katte har kun 2 søvnstadier, i modsætning til mennesker, som har 5. Disse er klassificeret som REM og ikke-REM søvnstadier. Når en kat drømmer, sker det fortrinsvis REM-stadiet, det er også her at den drømmer. En voksen kat sover meget og man kan forvente minimum 16 timer i døgnet. Snorken kan forekomme hos nogle og endda små pive-lyde, som generelt ikke bør vække bekymring. Erfaringer har vist, at voksne katte kan tilpasse deres søvnmønstre i forhold til deres ejere. Man oplever at de går til ro og står op igen, samtidig med deres ejere. Vilde katte jager fortrinsvis om natten og hos nogle tam-katte, kan det smitte af på deres aktivitetsniveau.

Aktivitet

Aktiviteten er normalt højest om morgenen og om aftenen. En voksen kat har generelt lagt deres killinge-mentalitet bag sig, så de begynder at følge deres naturlige instinkt. En voksen kat bør aktiveres i dens vågne perioder. Lad katten arbejde for god-bidder og giv den rige muligheder for at klatre og lave gemmesteder. En aktiv kat er også en sund kat, specielt hvis den ikke kommer udenfor.

Fodring

En voksen kat bør fodres i forhold til dens aktivitet og alder. Det er ikke unormalt at en voksen kat har vægt problemer, de er mindre aktive end da de var yngre, men kan stadig godt spise igennem måltiderne. At holde dem aktive hjælper, men hvis vægten stiger skal man tænke på en diæt. Tal med en dyrlæge eller få information hos Inges Kattehjem, hvis du har spørgsmål eller bekymring om overvægt.

Kattens lyde

Voksne katte miaver af flere forskellige årsager. Eks. hvis de er sultne, når de er utilfredse eller vil have opmærksomhed, når de vil ind eller ud af døre/vinduer og når de er stressede. Overdreven miaven kan indikere kedsomhed, ensomhed eller i værre tilfælde helbredsproblemer.

Besøg dyrlægen

Ligesom hos mennesker, bør en voksen kat også tilses jævnligt af en læge. Et dyrlæge besøg kan indeholde vaccination, generel helbreds undersøgelse, tandpleje mv. Her kan du også få svar på en masse spørgsmål omkring pleje af pels og kløer, foder, parasitter og adfærd.

Er du i tvivl omkring pleje, adfærd, sundhed mv. findes der mere information her på siderne.

Killinger og loven: 12 uger

Killinger og loven: 12 uger

Killinger skal være 12 uger gamle, før man må tage dem fra deres mor. Det følger af killingebekendtgørelsen fra oktober 2009.

Den der køber eller sælger en killing under 12 uger kan straffes med bøde.

Killinger under 12 uger må kun formidles videre, såfremt der er tale om en samlet overdragelse; dvs. at mor og søskende følger med.

Inges Kattehjem er yderst tilfredse med denne bekendtgørelse, da killinger får alvorlige adfærdsproblemer, hvis de tages fra tidligere. Derfor skal du reagere, hvis du er vidende om, at for små killinger bliver solgt eller givet væk.

Det kan være svært at vurdere, om den killing, man bliver tilbudt privat, er gammel nok, men som tommelfingerregel skal en 12 uger gammel normalvægtig hunkilling veje minimum 1200 gram og en 12 uger gammel normalvægtig hankilling minimum 1500 gram. Kontakt eventuelt Inges Kattehjem for råd og vejledning.

Læs bekendtgørelsen: Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger

Læs om socialisering af killinger: Socialisering af killinger

 

Tæm en killing

En ”vild” killing er en killing født af en tamkat, som ikke har været i hænder. Den er derfor ikke præget på mennesker og opfører sig som et vildt dyr. Jo ældre killingen er, jo længere tid vil det tage at gøre den tam.

Begrænset plads

En ”vild” killing skal holdes på begrænset plads, så den hurtigere bliver tryg. Desuden kan du lettere komme til den. Badeværelset indrettet med vand, mad, bakke og et sovested er en udmærket løsning.

Håndtering

Tag killingen i nakkeskindet og rul den ind i et håndklæde, så den bliver pacificeret. Hold den tæt ind til brystet og nus den forsigtigt mellem ørerne. Efterhånden vænner killingen sig til dine berøringer, og den bliver mere afslappet.

Adfærd

Killingen vil i begyndelsen hvæse og muligvis spytte ad dig, fordi den er bange. Håndter den som ovenfor nævnt, og brug ellers tid på at lege med den. En snor eller en fjer kan ingen killing modstå. Begynd at børste killingen for at indtage rollen som reservemor.

Husk

En killing under 12 uger må ikke sælges eller erhverves.
Det er strafbart ifølge Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger, og det ødelægger killingens adfærd på længere sigt.
Sørg for at en enlig killing hurtigst muligt får en legekammerat på samme alder.

Moderløse killinger

Moderløse killinger

Har du fundet killinger, skal du først konstatere, om de har en mor. Hold øje med dem og se, om moren indfinder sig. Helt små killinger er maksimalt alene i en time, og de vil begynde at hyle, hvis de har været efterladt længere. Større killinger lades alene i længere tid, men moren vil dukke op. Er du sikker på, at killingerne er efterladte, må du gøre op med dig selv, om du har tid og økonomi til at passe dem. Ellers kan de naturligvis indleveres mod forudgående aftale på et af vores kattehjem.

Begrænset område

Hold killingerne i et begrænset område som f.eks. badeværelset, hvor de ikke kan komme galt af sted. Indret rummet med mad, vand, kattebakke, soveplads og legetøj. Gå ud og kæl og leg så meget med dem som overhovedet muligt. Tag dem gerne med ind i andre rum, men lad dem blive i deres, når du ikke er hjemme eller har opsyn med dem. Undgå træk.

Killinger der ikke spiser selv

Killinger under 4-5 uger skal have modermælkserstatning til killinger (f.eks. Royal Canin eller KMR), som købes hos dyrlægen eller dyrehandleren. Killingerne skal fodres hver 3. time. Brug sutteflaske eller engangssprøjter. Læs brugsanvisningen grundigt. Spørg eventuelt dyrlægen eller Inges Kattehjem til råds. Husk at katte ikke kan tåle komælk.

Killinger under 4-5 uger kan ikke selv komme af med deres urin og afføring. Masser derfor killingernes kønsdele og bagdel med vædet vat. Killingernes trang til at besørge er størst lige efter, de har spist eller sovet.

Killinger der spiser selv

Når killingerne er ca. 4 uger, skal du begynde at give dem vådfoder til killinger fra dyrlægen eller dyrehandleren. Bland det med modermælkserstatning til katte og/eller vand, så det bliver til en vælling. Hav også en skål stående kun med modermælkserstatning og en skål med frisk vand. Begynd så småt at vænne killingerne til tørfoder til killinger fra dyrlægen eller dyrehandleren, som i starten kan blødes op med vand eller modermælkserstatning. Giv killingerne frisk mad og drikkelse ca. 3 gange om dagen.

Vægt

Killinger skal tage ca. 10-15 gram på om dagen (100 gram om ugen). Vej dem hver dag og noter deres vægt. Helt små killinger kan hurtigt blive syge og dø, og vægten er en god indikation på, om de er sunde eller ej. Det er normalt, at killinger får lidt tynd mave af modermælkserstatning, men det må ikke påvirke vægten. I tvivlsspørgsmål kontaktes dyrlægen eller Inges Kattehjem.

Tynd mave

  • Giv Royal Canin Intestinal (våd- samt tørfoder): t som fås hos Inges Kattehjem eller hos dyrlægen.
  • ZooLac: Pasta som fås på apoteket.
  • Grød af kogt torsk og kogte grønne ærter. Husk fiskevandet så killingen får væske i sig. Server små måltider.

Læs mere

Om killingestadierne: Kattekillinger

Om bekendtgørelsen om overdragelse af kattekillinger:Retsinformation

Killingestadier

Killingestadier

Killinger udvikler sig på 12 uger fra hjælpeløse unger, der er afhængige af deres moder, til selvstændige ungkatte Her er en beskrivelse af de forskellige killingestadier.

0-3 uger:

I denne periode forlader moren kun sine killinger, når det er absolut nødvendigt. De kan ikke selv spise eller komme af med urin og afføring, og de sover og dier næsten hele tiden. Moren holder killingerne varme og slikker dem bagi for at stimulere dem til at komme af med afføring.

Moren skal holdes inde, til killingerne er 4-5 uger gamle. Hvis moren forsvinder, skal du selv give killingerne modermælkserstatning med sutteflaske hver 3. time. Killingernes øjne åbnes, når de er mellem 2 og 16 dage; normalt mellem 7-10 dage. I starten er synet begrænset, og de trækker sig omkring ved hjælp af forbenene. Omkring 2 ugers alderen begynder tænderne at bryde frem. Sidst i perioden kan killingerne så småt kravle rundt og lege med hinanden.

4-5 uger:

Fravænningsperioden starter, og killingerne begynder at kunne spise selv; vådfoder og tørfoder blandet med vand eller modermælkserstatning. De kan også selv komme af med urin og afføring i denne alder.

Moren begynder at bevæge sig lidt væk fra killinger og kan blive steriliseret, når killingerne er begyndt at spise selv. Hvis moren ikke bliver steriliseret risikerer du at få et nyt kuld inden for et par måneder.Killingerne leger voldsommere, og de har brug for hinanden – især hvis de er moderløse. Orienteringsevnen forbedres, og det er vigtigt, at deres miljø er så stimulerende som muligt.

For at killingerne skal blive tillidsfulde, skal de så meget i menneskehænder som muligt. Introducer dem til familie, venner og eventuelt andre dyr.

6-7 uger:

Killingerne kan nu spise ikke-opblødt tørkost. De slås med hinanden i leg og undersøger alt. Moren lægger sig længere væk fra killingerne. Prægningen fra mennesker er i fuld gang, så sørg for at stimulere killingerne så meget som muligt.

8 uger:

Moren er højest væk fra killingerne en time ad gangen, og de dier, når hun kommer hjem. Hun går ind imellem væk for at få fred men skrider ind, når killingernes leg bliver for voldsom.

9-10 uger:

Killingerne dier stadig 4-5 gange om dagen. De bruger meget tid på at lege med moren, som dog begynder at afvise dem af og til.

10-12 uger:

Killingerne får lov til at die ca. 2 gange dagligt hos moren, hvis de insisterer. Moren begynder dog at afvise dem helt.

Efter gældende bekendtgørelse fra Justitsministeriet skal killinger blive hos deres mor, til de er 12 uger. Det er strafbart at tage dem fra tidligere. Dette skyldes, at killinger har brug for deres mor og hinanden for at udvikle sig normalt. Læs mere i bekendtgørelsen om overdragelse af kattekillinger.

Den ældre kat

Tiger

Mange spørger, hvor gammel en kat kan blive. De fleste katte bliver 13 til 14 år uden at løbe ind i alvorlige helbredsproblemer. Der er også en del katte som bliver op mod de 20 år, men meget få katte bliver over 20 år.

Den bedste måde at tage sig af sin ældre kat, så den kan blive gammel på en god måde, er gennem den daglige pasning og pleje samt ved at være opmærksom på ændringer i kattens adfærd, som kan være første tegn på sygdom.

Pelspleje

Når katten bliver gammel, kan den få svært ved at passe sin pels. Den bliver ofte skællet ned ad ryggen, og der hober sig gamle hår op, som bliver til store pelsklumper. Det er godt at anskaffe sig en god kam og en eller flere børster for at hjælpe katten med pelsplejen. Har den mange skæl, vil den også have godt af et tilskud til foderet af flerumættede fedtsyrer. Alternativt findes der en olie til at dryppe i nakken på katten (Dermoscent).

Går katten ude, kan man give den et loppemiddel, da mange lopper kan svække en gammel kat. Er katten blevet overvægtig, kan det være nødvendigt at vaske den bagi, når den har været på toilettet.

Den gamle kat får ofte lange kløer, som den ikke selv kan få hvæsset. Den kommer til at hænge fast i gulvtæpper og lignende. I værste fald får den indgroede negle, som er en meget smertefuld tilstand, der kræver dyrlægebehandling. Overvej derfor at klippe din kats negle med en neglesaks til katte.

Fodring

Den gamle kat har også anderledes behov for næringsstoffer i foderet, så husk at give din kat foder, der passer til dens alder og behov. Katten kan også pludselig ændre spisevaner og vil måske hellere spise vådfoder i stedet for tørfoder. Det er en god idé at være opmærksom på kattens spisevaner ved at veje den regelmæssigt. Begynder katten at tabe sig, skal den undersøges af dyrlægen.

Katten skal altid have adgang til rent vand, selv om den kan finde på at drikke blomstervand og lignende. Vær opmærksom på, om katten begynder at drikke mere vand end normalt. Hvis du har flere katte eller de drikker af vandhanen, på badeværelsegulvet, etc., kan det være svært at vide, hvor meget den enkelte kat drikker. I den situation er det godt at holde øje med, hvor våd kattebakken bliver, og derefter finde ud af hvilken kat, der tisser for meget. Drikker katten for meget, kan den have udviklet sukkersyge, fået dårlige nyrer eller for højt stofskifte.

Kattens tænder

Ældre katte har ofte dårlig ånde og mange har dårlige tænder, som kræver behandling. Kattens tænder kan renses under narkose, hvor det kan være nødvendigt at trække de dårligste tænder ud.

Hvis du træner sin kat fra killing, kan du godt lære den at få børstet tænder, og derigennem forebygge nogle af tandproblemerne hos den gamle kat. Mange giver desværre op, når det kommer til tandbørstning, og derfor er det godt regelmæssigt at få kattens tænder og mundhule set efter af dyrlægen.

Gigt

Gamle katte bliver ofte plaget af gigt og kan ikke bevæge sig så adræt som i deres unge dage. Det er godt at give dem hjælp til at springe op, hvor de plejer at ligge. Overvej om din ældre kat skal ud i koldt, vådt og mørkt vejr, hvis den ikke længere er så adræt.

Der findes fodertyper, hvor der er tilsat grønmuslingeskalle-ekstrakt og andre næringsstoffer, som hjælper på ledsmerter. Hvis katten ikke vil spise et nyt foder, kan det også fås i tabletform. Bliver katten alt for stiv i benene, vil det være godt, at dyrlægen undersøger katten og evt. røntgenfotograferer den. Det kan være nødvendigt at give katten gigtmedicin dagligt, da den ellers vil gå rundt og være plaget af smerter.

Fedme

Mange katte bliver overvægtige allerede i en ung alder, men det er først, når de bliver gamle, at det rigtigt generer katten. De har svært ved at holde sig selv og deres pels ren og har svært ved at bevæge sig normalt.

Ældre katte bliver også ramt af “livsstilssygdomme“ ligesom mennesker. Den alvorligste er nok, når katten udvikler sukkersyge, som kræver daglig behandling med insulin. Det er derfor vigtigt at holde katten slank allerede, fra den bliver neutraliseret. Nogle katte bliver meget nemt overvægtige og det kan være nødvendigt altid at måle dens daglige foder af. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, bør di give din kat slankefoder. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du prøver at få katten til at motioner/lege hver dag.

Sanser

Den gamle kat får nedsat hørelse og udvikler også grå stær i forskellige grader. Du kan ikke gøre noget ved den nedsatte hørelse, og selv om den får nedsat syn af grå stær, er det sjældent noget, man behandler. Det er muligt at operere for grå stær på katte, men det er kun, hvis din kat er ved at blive blind, du bør overveje operation.

Gamle katte risikerer at udvikle en lang række sygdomme, og hvis de opdages i tide, kan man forbedre og forlænge kattens liv. Det er derfor rigtig godt at få katten til et årligt sundhedseftersyn hos dyrlægen. Det vigtigste er altid at overveje, om vi virkelig forbedrer kattens liv eller bare forlænger det for vores egen skyld. Den sværeste beslutning er altid, når vi skal sige farvel til vores gamle kat. Du må derfor søge råd og vejledning hos dyrlægen og prøve at tænke på katten først og fremmest.

Ungkatten

Ungkatten

Når killingen er ca. 4 måneder gammel, begynder den at tabe sine mælketænder for at give plads til de blivende tænder. I denne periode kan killingen være noget af en plage, der kradser, river og bider i alting. For at afhjælpe det værste kan du benytte lidt baldrian på en bamse eller andre steder, hvor den må bide.

Når killingen er 6 måneder, er tandskiftet overstået, og man kalder den en ungkat. Killinger kan blive kønsmodne allerede fra 4 måneders alderen. Sørg derfor for at neutralisere og øremærke, når killingen er 4-5 måneder.

En ungkat er meget energisk og har brug for at blive stimuleret gennem leg. Desuden skal den have noget at beskæftige sig med, når du ikke er hjemme. Et klatremiljø og noget legetøj er et godt udgangspunkt, og en jævnaldrende kat kan tilføre den aktivitet, ejeren kan have svært ved at give.

Killinger

Killinger

Når en lille killing vokser op blandt sin mor og søskende, gennemgår den to primære socialiseringsfaser.

Mellem 2-7 ugers alderen lærer killingen nogle basale sociale færdigheder i forhold til at interagere med sine omgivelser, såsom hvad den korrekte respons er, når en anden kat hvæser, lægger ørerne ned eller slår med halen, og det er også i denne periode, killinger er mest åbne for at blive trygge ved mennesker og andre dyr. Desuden lærer killingen at spise selv, soignere sig selv, gå på bakken og markere sig ved hjælp af duft og kradsemærker, og når den er 8 uger gammel, er den grundlæggende socialisering overstået.

I 8 – 12 ugers alderen udbygges disse sociale færdigheder betragteligt. Killingen lærer i højere grad at begå sig socialt, og at dens handlinger har konsekvenser. Hvis den bider en anden killing, bliver den selv bidt, og gennem leg med sine søskende og under vejledning af moren lærer den efterhånden at tale ”rigtigt kattesprog”. Derfor fungerer katte, der er taget fra mor og søskende før 12 ugers alderen, ofte dårligt socialt – også i relation til mennesker. I stedet for at gå, når katten er træt af selskab, bider eller river den. Den har nemlig aldrig lært at hæmme sit bid eller trække sig og har svært ved at læse sociale signaler og navigere i forhold til dem. I mange tilfælde ender det desværre med en aflivning, fordi katten er ”uberegnelig”.

Heldigvis har vi i dag en lovgivning (bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger), der forbyder privat formidling af killinger under 12 uger. Bekendtgørelsen blev til efter langvarig dialog mellem dyreværnsforeninger og lovgivere for at beskytte killinger mod at udvikle svære adfærdsmæssige forstyrrelser, og vi håber, at I er opmærksomme og kontakter myndighederne, hvis I bliver bekendte med, at private formidler killinger på under 12 uger.

Socialiseringen fortsætter hos dig
En killing er altså klar til at forlade sin familie, når den er 12 uger gammel. Men hvis en 12 ugers killing, som har haft en normal opvækst, efter hjemkomsten hos sin nye familie aldrig ser andet end hjemmets fire vægge og måske kun er vant til at forholde sig til en enkelt person, kan det blive uhyre vanskeligt at tage den til dyrlægen, få den passet – eller finde den et nyt hjem.

Sådanne katte bliver generelt hurtigt stressede og angste, kan være noget nær umulige at håndtere fordi de går i panik, og de har for vane at lukke sig fuldkommen ind i sig selv, når det første chok har lagt sig. Dette skyldes, at katten aldrig har lært at forholde sig til, at omgivelserne skifter, så den mindste ændring kan virke rædselsvækkende. For at forhindre at ens killing får store vanskeligheder ved at kapere forandringer senere i livet, kan vi kun opfordre til, at man er opmærksom på, at den skal eksponeres for nogle forskellige hverdagssituationer, når den har vænnet sig til at bo hos en.

Her er nogle eksempler på, hvad man kan lave med sin killing, så den lærer at navigere i “den store verden”:

I hjemmet:

  • Gør rent og lad killingen være med. Kæl og tal beroligende mens du støvsuger, og hold støvsugeren stille mens den er tændt, så killingen kan snuse og finde ud af, at den ikke er farlig.
  • Inviter både voksne og børn så killingen finder ud af, at mennesker i alle størrelser er gode nok.
  • Kender du nogen med en hund, som er vant til katte, er det en god idé at lade hunden og killingen lære hinanden at kende. Det samme gælder katte, som er glade for andre katte.

 
Udenfor hjemmet:

  • Sæt killingen i transportkasse og kør en lille tur med bil, bus eller tog, så den vænner sig til at blive transporteret.
  • Tag killingen med på besøg hos venner og familie.
  • Lær killingen at gå i sele så den lærer verden uden for at kende.
  • Væn killingen til at blive håndteret af dyrlægen til vaccination og sundhedstjek.

 
Det er selvfølgelig ikke altid muligt at sørge for så omfattende socialisering af en killing som beskrevet ovenfor. Alle punkterne behøver heller ikke at blive opfyldt for at få en velsocialiseret kat. Men kan man ikke tilbyde en killing variation i hverdagen, anbefaler vi, at man anskaffer sig en voksen kat, som er færdigsocialiseret.