Hvad man kan gøre ved stereotyp adfærd hos katte

Stereotyp adfærd opstår blandt dyr, der holdes forkert eller har smerter af anden slags. Det starter med, at dyret laver en adfærd, som normalt er en afslappende adfærd, men går hen og bliver en adfærd, de gør om og om igen hele tiden, uden det har nogen åbenlys funktion. Man mener, det udløser endorfiner, som lindrer smerte og ubehag, og dermed forsøger dyret at undgå at blive sindssygt.

Vores dyrepasser og adfærdskonsulent, Christina Christensen Agerskov, fortæller om stereotyp adfærd i denne artikel:  Inges Kattehjems Blad – August 2013 – årgang 32 – nr. 3 – s. 16-17

Stereotyp adfærd hos katte i egne hjem er desværre langt mere udbredt, end man lige tror. Katte kan udvikle stereotyp adfærd i hjemmet af rigtig mange årsager, og det er i langt de fleste tilfælde ejerens skyld, f.eks.:

      • Lang tids leg med en laserpind, hvor katten desperat og uden succes prøver at jagte prikken på væggen, kan til sidst hos nogen katte udvikle sig så voldsomt, at katten sidder dag ud og dag ind og venter på prikken, så den kan fange den. Katten kommer i konflikt med sig selv, og det er typisk den konflikt, der til sidst vil udløse stereotyp adfærd.
      • Hvis en kat har en ejer, der skælder den voldsomt ud eller endda yder fysisk vold mod den, vil den stadig rigtig gerne kæles af ejeren, men den tør ikke, og det skaber en konflikt inden i katten der gør, at den vælger at sætte sig ned og soignere sig selv. Det er en behagelig handling for katten at gøre, men over tid vil det blive en tvangshandling som gør, at den konstant vil soignere sig og til tider soignere sig helt hårløs.
      • Man kan også nogle gange se stereotyp adfærd, hvis katten skifter hjem, man flytter, der kommer nye familiemedlemmer, der lever mange katte sammen, hvor sammensætningen slet ikke fungerer og andre forandringer/stresspåvirkninger.
      • Nogle katte er rent genetisk mere disponerede for at udvikle stereotyp adfærd end andre, bl.a. siameserkatte.

 

Tager man en kat, der er vant til at rende uden døre og placerer den i en lejlighed, er det tydeligt at se stereotyp adfærd: Katten vil typisk rende frem og tilbage eller i 8-taller eller lave en utålelig snakken konstant. En anden grund til meget snakkeri kan være, at katten er kønsmoden, og den vil udvikle stereotyp adfærd som følge af dens kønshormoner og manglende afløb for disse, hvis katten holdes inden døre. Her er det vigtigt at få katten neutraliseret.

Hvis man ser begyndende stereotyp adfærd, skal man forsøge at afhjælpe dette så hurtigt som muligt ved:

    • at lokalisere årsagen til kattens stress og dernæst forsøge at fjerne den.
    • tjekke, at katten har adgang til at få dækket sine basale behov såsom vand, mad, kattebakke,kradseområde og gemmesteder.
    • lege med katten og kæle med den og samtidig ignorere, hvis katten springer over og laver sin stereotype adfærd.
    • Skæld ikke katten ud eller give den opmærksomhed for sin adfærd, da dette kan forstærke den.

Behandling af tvangshandlinger

Behandling

De decideret destruktive tvangshandlinger er heldigvis sjældne, men når de forekommer, er de yderst svære at behandle. Forsøg at aflede kattens opmærksomhed, når den enten skal til eller allerede er i færd med at udføre sin tvangshandling, og beløn den når det lykkes. Kig på hjemmet med katteøjne og se, om der er forhold, der stresser katten. Nogle katte udfører deres tvangshandlinger, når de bliver stressede, og man vil således kunne mindske den tvangsprægede adfærd ved at nedsætte stressniveauet. Sidst men ikke mindst bør man konsultere en dyrlæge, såfremt katten pådrager sig selv skade.

OBS: Det er ulovligt at købe, sælge, forære eller modtage killinger under 12 uger. Se Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger.

Årsager til tvangshandlinger

Der hersker ingen tvivl om, at årsagen til disse tvangshandlinger – uskadelige så vel som destruktive – typisk skal findes i en for tidlig separation fra mor og søskende, da katten var killing.

Hvis en killing tages fra sin moder, før den er 12 uger, har den ikke nået at overstå sin socialiseringsperiode, hvorfor den ikke har lært nogle grundlæggende sociale færdigheder. Alle killinger, der er taget for tidligt fra deres mor og søskende, udvikler en eller anden form for adfærdsforstyrrelse senere i livet.

Adfærd

For nogle kattes vedkommende er denne adfærdsforstyrrelse næsten umærkbar for os mennesker, og lægger vi overhovedet mærke til den, kan vi sagtens leve med den. Måske er katten ekstremt knyttet til kun en person, eller også bliver den let ængstelig, når der kommer gæster.

Desværre forholder det sig oftest anderledes: Katten er urenlig, aggressiv, angst, uberegnelig, destruktiv, fjern eller på anden vis i besiddelse af en adfærd, der gør den stort set umulig at dele sin tilværelse med. En sådan kat har ikke mange chancer for at få et godt liv – og dette blot fordi, nogen valgte at fjerne den fra sin familie for tidligt.